tirsdag den 8. december 2015

Levende ord

Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. Gal. 5:13
Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:1-2

8. dags profeti om Jesu komme
Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. Esj. 11:2
I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. Matt. 3:16


Ingen kommentarer:

Send en kommentar