søndag den 20. december 2015

Levende ord

Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. Ef.1:4-5
Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. Ef. 4:2
Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. Thes. 2:13-14

20. dags profeti om Jesus
Da sagde jeg til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!« Så betalte de mig 30 sølvstykker. Zak. 11:12
Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?« spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. Matt. 26:15


Ingen kommentarer:

Send en kommentar