torsdag den 31. december 2020

Levende ord

Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom.  1. Kor. 1:8

I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham på grund af jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt. Kol. 1:21-23

onsdag den 30. december 2020

Levende ord

I skal være et indviet folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.’  2. Mos. 19:6

Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen.  Esj. 63:9

tirsdag den 29. december 2020

Levende ord

Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje.  Ef. 5:16-17

 I husker nok de påbud, vi gav jer fra Herren Jesus. Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 1. The. 4:2-3

mandag den 28. december 2020

Levende ord

Så tilføjede han: »Sabbatten blev til for menneskets skyld - mennesket blev ikke til for sabbattens skyld. Mark. 2:27

Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Es. 43:25

Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: »Min ven, dine synder er dig tilgivet!« Mark. 2:5

søndag den 27. december 2020

Levende ord

Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt. 2. Kor. 4:18

Der findes nemlig ikke noget sted i denne verden, som kan være vores blivende hjem. Vi ser i stedet frem til vores evige hjem i den himmelske verden.  Heb, 13:14

lørdag den 26. december 2020

Levende ord

Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud. Kol. 2:6-7

Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det - og så vil afslutningen komme. Mat. 24:13-14

fredag den 25. december 2020

Levende ord

Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker. Det var ikke på grund af alt det gode, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad, og Guds hellige Ånd førte os ind i et nyt liv. Tit. 3:4-5

Jjeg elsker dig med en evig og uforanderlig kærlighed. Derfor er jeg trofast over for dig. Jer. 31:3

Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv.  1. Jo. 4:9

torsdag den 24. december 2020

Levende ord

Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.« I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: »Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!« Luk. 2:8-14

onsdag den 23. december 2020

Levende ord

Jeg skåner kun dem, som overgiver sig og slutter fred med mig. Es. 27:5

Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren. Es. 48:22

Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld. Ef. 2:13

tirsdag den 22. december 2020

Levende ord

Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.« Joh. 6:29

Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er troen død.  Jak. 2:17

mandag den 21. december 2020

Levende ord

Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. Es. 50:20

Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! Jo. 15:33

Vores jordiske krop kan få os til at stønne og sukke, men vi vil alligevel ikke så gerne miste den. Vi længes derimod efter at blive iklædt det nye legeme, så det nuværende liv, der ender i døden, kan erstattes af det evige liv.  2. Kor. 5:4

søndag den 20. december 2020

Levende ord

Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. Ef. 1:4-5

 Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. The. 2:13-14

lørdag den 19. december 2020

Levende ord

Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp.  Es. 50:10

Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden. Sl. 37:24

Gem ordene i dit hjerte og hav dem altid for øje, lad dem vise dig vejen, du bør gå. De giver dig ro, når du skal sove, de vejleder dig, når du tager hul på en ny dag. De giver dig lys på vejen frem og leder dig til et langt og godt liv.  Ord. 6:21-23

fredag den 18. december 2020

Levende ord

 Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. Heb. 4:16

Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Rom. 8:15

torsdag den 17. december 2020

Levende ord

Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt. Sl. 80:18

Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. Rom. 8:26-27

onsdag den 16. december 2020

Levende ord

 Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du gav mig, for de tilhører dig. Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære…. Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden.  Jo. 17:9-10, 15,-16

tirsdag den 15. december 2020

Levende ord

Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov.  Gal. 6:2

Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri. Mark. 10;45

mandag den 14. december 2020

Levende ord

Jeg renser dem fra deres synd og tilgiver deres ondskab og oprør imod mig. Da vil denne by bringe mig ære og glæde for øjnene af alle verdens folkeslag. Og når de hører om alt det gode, jeg gør for mit folk, al den fremgang jeg lader dem opleve, vil de skælve af ærefrygt for mig.  Jer. 33:8-9

 Lad os på grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord. He. 13:15

søndag den 13. december 2020

Levende ord

Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang med glæde.  Kol. 1:11

Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham.Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.  Kol. 2:6-7

lørdag den 12. december 2020

Levende ord

Herren har fritaget jer fra straffen og overvundet alle jeres fjender. Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer. Aldrig mere skal I frygte noget ondt. Zef. 3:15

Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.  Es. 41:10

Det giver ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter. Sig til dem: »Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer.«  Es. 35:3-4

fredag den 11. december 2020

Levende ord

Frihed er godt, men tag hensyn til de svage. Rom. 14:16

Hold jer fra alt, hvad der er ondt. Vi beder om, at fredens Gud vil gøre jer hellige og rene og bevare jeres ånd, sjæl og legeme, så I ikke kommer under anklage, den dag Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen.  1. The. 5:22-23

torsdag den 10. december 2020

Levende ord

Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer. 2. Tim. 1:12

 Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen. 2. Tim. 4:18

onsdag den 9. december 2020

Levende ord

Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren forlanger af dig: Du skal gøre det rette i trofast kærlighed, og altid være villig til at vandre med Herren. Mika 6:8

Tror du, at Herren er mere interesseret i brændofre og slagtofre end i lydighed? Nej, at adlyde Herren er vigtigere end at ofre til ham. Han foretrækker lydhørhed frem for vædderfedt.  1. Sam. 15:22

tirsdag den 8. december 2020

Levende ord

Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:1-2

Kære venner, hvis en af jer er kommet bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej, så har det menneske reddet en sjæl fra døden, og mange synder er blevet tilgivet. Jak. 5:19-20

mandag den 7. december 2020

Levende ord

Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud. 2. Kor. 5:21

Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse.  1. Pet. 2:24

søndag den 6. december 2020

Levende ord

 Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Fil. 2:13

Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os.  2. Kor. 3:5

Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde.  Jo. 6:44

lørdag den 5. december 2020

Levende ord

Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer.   He. 5:8

Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. Rom. 8:17-18

fredag den 4. december 2020

Levende ord

 Men hvor finder mennesker visdom? Hvor går man hen og graver klogskab frem?  Job 28:12

 Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren. Jak. 1:5-8

tol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. Ord. 3:5-6

torsdag den 3. december 2020

Levende ord

Jeg vil altid søge hjælp hos Herren, for han redder mig fra mine fjenders fælder.  Sl. 25:15

 Skulle noget være umuligt for Gud?  1. Mos. 18:14

Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Sl. 37:5

onsdag den 2. december 2020

Levende ord

 De, der siger, at Jesus ikke er Kristus, den lovede Messias, er løgnere og antikrister, som gør oprør mod Faderen og Sønnen. 1. Jo. 2:20

I har hørt om nazaræeren Jesus, hvordan Gud udrustede ham med Helligånd og kraft. Han gik omkring og befriede alle, der lå under for Djævelens herredømme. Det kunne han gøre, fordi Gud var med ham. Apg. 10:38

Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen. Kol. 1:19-20

tirsdag den 1. december 2020

Levende ord

Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jeg og Faderen, vi er ét. Jo. 10:29-30

De, der søger hjælp hos den Højeste, bliver beskyttet af den almægtige Gud. Jeg siger til Herren: »Du er min tilflugt, jeg stoler trygt på dig, min Gud.« Han bevarer dig fra at gå i fælden, redder dig fra dødelige sygdomme. Sl. 91:1-3