mandag den 31. august 2020

Levende ord

Efter at ét menneske havde forsyndet sig, måtte Gud afsige dommen over os mennesker og erklære os skyldige. Men efter at mange mennesker havde forsyndet sig, gav Jesus Kristus frivilligt sit liv for os, og derved kunne Gud erklære os skyldfri. Rom. 5:16

»Kom, lad mig tale jer til fornuft,« siger Herren. »For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. Es. 1:18

søndag den 30. august 2020

Levende ord

Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. Jo. 6:37

Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os. Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag. Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed.  1. Jo. 4:16-18

lørdag den 29. august 2020

Levende ord

Den, der har indsigt, klarer sig godt, velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.  Ord. 16:20

Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud. Han var overbevist om, at hvad Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Rom. 4:20-21

fredag den 28. august 2020

Levende ord

De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.  Åb. 12:11

Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os.  Rom. 8:33-34

torsdag den 27. august 2020

Levende ord

 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig.  Sl. 119:105

Gem ordene i dit hjerte og hav dem altid for øje, lad dem vise dig vejen, du bør gå. De giver dig ro, når du skal sove, de vejleder dig, når du tager hul på en ny dag. De giver dig lys på vejen frem og leder dig til et langt og godt liv. Ord. 6:21-23

onsdag den 26. august 2020

Levende ord

Stræb efter at holde fred med alle og at leve et helligt liv. Uden hellighed får ingen Herren at se.  He. 12:14

Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.Jo. 4:24

 


tirsdag den 25. august 2020

Levende ord

Hør efter, I, som søger Herren og ønsker at gøre hans vilje. Tænk på det stenbrud, I stammer fra - den klippegrund, I blev hugget løs fra. Es. 51:1

Jeg har været en synder fra fødslen af, været skyldig, siden jeg blev undfanget.  Sl. 51:7

 

mandag den 24. august 2020

Levende ord

Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg føler med dem i deres lidelser, 2. Mos. 3:17

Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt.  Es. 53:5

Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem.  Heb. 4:15

søndag den 23. august 2020

Levende ord

Når de søger min fred, vil jeg komme til dem fra et fjernt land. Israel, jeg elsker dig med en evig og uforanderlig kærlighed. Derfor er jeg trofast over for dig.  Jer. 31:2-3

Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. Thes. 2:13-14

lørdag den 22. august 2020

Levende ord

Der er jo ingen af os, der lever eller dør for selv at få ære. Nej, vi ønsker at leve til Guds ære og dø til Guds ære. Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi ham.  Rom. 14:7-8

Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. 1. Kor. 6:20

fredag den 21. august 2020

Levende ord

Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele.. Men husk at underordne jer Kristus, ligesom Kristus underordnede sig Gud.                       1. Kor. 3:21, 23

Samtidig ser vi med forventning frem til den herlighed, vi skal opleve, når vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus, kommer igen. Jesus gav jo sit liv for vores skyld, så han kunne løskøbe os fra al ondskab og umoralitet og gøre os til sit ejendomsfolk, et folk, der ivrigt søger at gøre det gode.  Tit. 2:13-14

torsdag den 20. august 2020

Levende ord

Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover.  4. Mos. 23:19

Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger.         Jak. 1:17

onsdag den 19. august 2020

Levende ord

Nu skal I leve et rent og helligt liv ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. 1. Pet. 1:15

Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.  1. Pet. 2:9

tirsdag den 18. august 2020

Levende ord

Herre, min Gud! Du har vist mig din storhed og magt. Findes der nogen gud i himlen eller på jorden, der handler så underfuldt som dig?  5. Mos. 3:24

 Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham? Den himmelske forsamling skælver foran dig, alle omkring dig bøjer sig i ærefrygt. Hvem er som du, almægtige Gud? Altid er du omgivet af din trofasthed.  Sl. 89:7-9

mandag den 17. august 2020

Levende ord

Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.  Jak. 5:16

 Så sagde han: »Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.«  Jesus svarede: »Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.« Luk. 23:42-43

søndag den 16. august 2020

Levende ord

Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. Pet. 2:4-5

Ved I ikke, at I er Guds hus? Guds Ånd bor jo i jer. Hvis nogen prøver at ødelægge Guds hus, vil Gud ødelægge dem, for Gud værner om sin hellige bolig, og I er hans bolig. 1. Kor. 3:16-17


lørdag den 15. august 2020

Levende ord

Jesus, vores Herre, er den store Hyrde for fårene, og han beseglede en evig pagt med sit eget blod. Jeg beder om, at Fredens Gud, som oprejste Jesus fra de døde, vil udruste jer med alt, hvad I har brug for for at kunne gøre hans vilje, og at han ved Kristi kraft vil fremelske alt det i os alle, som glæder ham. Æren tilhører Jesus Kristus i al evighed. Amen.  He. 13:20-21

Og nu til sidst, kære venner: Glæd jer. Sørg for, at alt kommer i orden og vær ved godt mod. Stå sammen i enhed og fred. Så vil kærlighedens og fredens Gud være med jer. 2. Kor. 13:11

fredag den 14. august 2020

Levende ord

Men de længtes efter noget endnu bedre, nemlig det himmelske hjemland. Derfor skammer Gud sig ikke ved at blive kaldt deres Gud, og han har en evig stad parat til dem. Heb. 11:16

I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for[2] jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. Jo. 14:2-3

torsdag den 13. august 2020

Levende ord

Vær ikke sørgmodige, for glæden fra Herren giver jer styrke! Neh. 8:10

Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse. Es. 49:13

Du er min Frelser, jeg stoler på dig. Jeg frygter ikke, for du giver mig styrke. Jeg lovsynger dig, for du frelste mig. Es. 12:2

onsdag den 12. august 2020

Levende ord

Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt. Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.  Klg. 3:31-32

 Frygt ikke, min tjener Jakob, siger Herren, for jeg er med dig, Jeg vil rasere de nationer, jeg spredte dig iblandt, men jeg vil ikke rasere dig. Jeg straffer dig, men ikke mere end højst nødvendigt. Jer. 46:28

tirsdag den 11. august 2020

Levende ord

 Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen.  Heb. 2:14

Det var ene og alene, fordi han, længe før verden blev til, havde besluttet at vise os sin nåde gennem Jesus Kristus. Den plan blev åbenbaret for alle, da vores Frelser, Jesus Kristus, kom til jorden. Han tilintetgjorde dødens magt og åbenbarede vejen til liv og udødelighed gennem troen på ham. 2. Tim. 1:9-10

mandag den 10. august 2020

Levende ord

Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb.  Jo. 17:15

 Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Fil. 2:14-15

søndag den 9. august 2020

Levende ord

Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. Es. 1:5-6

For du gjorde engang undere, vi ikke ventede, og bjergene skælvede, da du viste dig. Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig.  Es. 64:2-3

lørdag den 8. august 2020

Levende ord

De, der følger Guds vej, ser hans lys, og det vokser og vokser, som tiden går. Ord. 4:19

 Jeg mener ikke, at jeg allerede har forstået det hele eller er blevet fuldkommen. Men jeg bliver ved med at arbejde hen mod det mål, som Kristus gav mig, da han i sin tid greb ind i mit liv.  Fil. 3:12

fredag den 7. august 2020

Levende ord

Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer.  Jo. 14:16

 Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke - og så ville jeg give dig levende vand.« Jo. 4:10

 Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligånden til dem, der beder ham om det? 

Luk. 11:13

torsdag den 6. august 2020

Levende ord

Den onde lider altid af rodløshed, den gudfrygtiges rødder stikker dybt. Ord. 12:3

Forstår I nu, at jeg er Gud? Der findes ingen anden som mig. Jeg slår ihjel, men jeg giver også liv, jeg sårer, men jeg læger også. Den, jeg dømmer, kan ingen redde. 5. Mos. 32:39


onsdag den 5. august 2020

Levende ord

Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv…. Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger.  Rom. 6:4, 19

Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.  Rom. 12:1-2


tirsdag den 4. august 2020

Levende ord

 Jeg har æret dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du gav mig. Jo. 17:4

Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle. Alle præsterne fortsætter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd. Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret. Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne.  Heb. 10:10-14


mandag den 3. august 2020

Levende ord

For den Almægtige har gjort store ting mod mig. Han er en hellig Gud, og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham. Luk. 1:49-50

Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp. Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager. Sl. 31:20-21


søndag den 2. august 2020

Levende ord


Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld. Ef. 2:13
Fjern den gamle surdej, så I kan være ligesom en ny dej, der ikke indeholder nogen urenheder. Kristus blev jo ofret som vores påskelam. 1. Kor. 5:7

lørdag den 1. august 2020

Levende ord


Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud.  Ef. 2:8
Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham. He. 11:6
De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn. Jo. 3:18