søndag den 31. januar 2021

Levende ord

Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for? Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os. Rom. 8:31-34

lørdag den 30. januar 2021

Levende ord

Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger. Sl. 119:71-72

 For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jer. 29:11

Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det. 1. Pet. 5:6

fredag den 29. januar 2021

Levende ord

 Lovsyng Herren i jeres hjerter, og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.Ef. 5:20

 De sang med høj røst: »Det ofrede Lam er værdigt til at få magt og rigdom, visdom og styrke, ære, herlighed og lovprisning! Åb. 5:12

torsdag den 28. januar 2021

Levende ord

Derfor ser vi ikke på mennesker på samme måde nu, som før vi blev kristne. Selv Kristus bedømte vi engang ud fra et rent menneskeligt synspunkt, men det gør vi ikke mere. Den, der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt. Det er alt sammen en gave fra Gud, der gennem det, Kristus gjorde, har forsonet os med sig selv og givet os forsoningens tjeneste. 2. Kor. 5:16-18

Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. He. 5:8

Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. He. 4:15

onsdag den 27. januar 2021

Levende ord

Gud, som I tilhører og kalder jeres Far, dømmer nemlig ikke mennesker efter deres status og meninger, men efter deres handlinger. Lev derfor i ærefrygt for ham under jeres kortvarige ophold her på jorden. I ved, hvor meget det kostede Gud at købe jer fri fra det indholdsløse liv, I arvede fra jeres forfædre. Løsesummen var ikke forgængelige, materielle værdier som guld eller sølv. Nej, I blev købt med Kristi dyrebare blod, blodet fra Guds uskyldige offerlam. 1. Pet. 1:17-19

Det er Kristi kærlighed, der får os til at gøre det, vi gør. Vi ved jo, at han døde i vores sted, og derfor er vi færdige med det gamle liv, vi levede før. Han døde i alles sted, for at alle, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for deres skyld. 2. Kor. 5:14-15

tirsdag den 26. januar 2021

Levende ord

Ved I ikke, at hvis man lader sig styre af noget, bliver man slave af det? Lader du synden styre dit liv, fører det til død. Men lader du lydighed mod Gud styre dit liv, fører det til Guds accept og velbehag. Rom. 6:16

Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.  Jo. 12:26

mandag den 25. januar 2021

Levende ord

Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, men vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. 1. Jo. 3:2

Lammet, der står ved tronen, vil være deres hyrde og lede dem til kilden med det livgivende vand, og Gud vil tørre hver tåre af deres kinder. Åb. 7:17

 

søndag den 24. januar 2021

Levende ord

I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk. Ef. 2:18-19

 Du er jo vores Far. Abraham og Jakob kan ikke hjælpe os. Det er dig, Herre, som har hjulpet og reddet os fra ældgammel tid. Es. 63:16

lørdag den 23. januar 2021

Levende ord

Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: »Jeg er den sande vinstok, og min Far er ejeren. Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den renser han for vildskud, for at den kan bære endnu mere frugt…Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig…I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple. Joh. 15:1-2, 4, 8

fredag den 22. januar 2021

Levende ord

De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær.  Gal. 5:24

Holder vi ud, skal vi regere med ham. Fornægter vi ham, vil han også fornægte os. Er vi troløse, forbliver han dog trofast, for han kan ikke fornægte sin egen natur. 2. Tim. 2:12-13

torsdag den 21. januar 2021

Levende ord

Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej. Sl. 139:23-24

Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.  Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud.  Fil. 1:2-4

Velsignede er de ydmyge - for de skal få landet i eje. Mat. 5:5

onsdag den 20. januar 2021

Levende ord

Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. Pet. 2:4-5

De, som havde ærefrygt for Herren, talte nu sammen, og Herren hørte, hvad de sagde. Han sørgede for, at deres navne blev nedskrevet i en bog, så deres trofasthed ville blive husket.  Mal. 3:16

Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære.  Jo. 17:10

tirsdag den 19. januar 2021

Levende ord

Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Rom. 3:24

Vi var som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Es. 53:6

Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Ez. 36:32

mandag den 18. januar 2021

Levende ord

 Vi vil gerne gøre det helt klart for jer, venner, hvad der sker med de kristne, som er sovet ind, så I ikke skal fortvivle af sorg som dem, der lever uden håb. Da vi tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, tror vi også på, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus…. Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå. Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften. Fra da af skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst da hinanden med dette budskab! 1. The. 4:13-14, 16-18

søndag den 17. januar 2021

Levende ord

Helligånden gør det helt klart, at i den sidste tid, før Jesus kommer igen, vil nogle af de kristne tage afstand fra troen. I stedet vil de blive ivrige tilhængere af lærere, hvis undervisning er inspireret af bedrageriske og dæmoniske ånder. 1. Tim. 4:1

Mine kære børn! Vi lever i de sidste tider. I har hørt, at Antikrist engang vil fremstå som en fuldstændig modsætning til Kristus. Men allerede nu har Kristus mange modstandere, mange antikrister. Det viser blot, at vi lever i de sidste tider. 1. Jo. 2:18

»Natten« er snart forbi. »Dagen« er nær. Lad os derfor holde os fra lyssky handlinger og kun gøre det, der tåler at komme frem i lyset. Rom. 13:12

lørdag den 16. januar 2021

Levende ord

Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed.  2. Pet. 1:16

 Jeg kom til jer i afmægtighed med megen ængstelse og bæven, og min forkyndelse var ikke baseret på kloge ord og god overtalelsesevne. Nej, den var baseret på en demonstration af Helligåndens kraft, så jeres tro ikke skulle bygge på menneskelig visdom, men på Guds kraft. 1. Kor. 2:3-5

fredag den 15. januar 2021

Levende ord

 Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 1. Pet. 5:10

Vi, som er »stærke«, skal bære over med andres svagheder og ikke kun tænke på os selv. Rom. 15:1

Hold op med at dømme hinanden. I skulle hellere tage den beslutning aldrig at gøre noget, der kan føre til, at en medkristen mister troen. Rom. 14:13

torsdag den 14. januar 2021

Levende ord

»Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,« sagde Jesus. Mat. 28:18

Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt. Mark. 16:17-18

Gud, som bringer fred, vil snart besejre Satan og lægge ham for jeres fødder. Jeg beder om, at vores Herres, Jesu, nåde må være med jer alle. Rom. 16:20

onsdag den 13. januar 2021

Levende ord

Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. Kol. 3:12-13

Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af Kristus. Ef. 4:32

tirsdag den 12. januar 2021

Levende ord

 I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3 Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er.,,, Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. Jo. 14:2-3, 27-28

mandag den 11. januar 2021

Levende ord

Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom. Jo. 3:36

Når Kristus bliver åbenbaret i sin herlighed, vil jeres kommende liv blive synligt, og I vil opnå den samme herlighed som Kristus har.  Kol. 3:4

Men den dag Jesus kommer, vil han blive hyldet og beundret af alle dem, der hører ham til og tror på ham. Og dem hører I med til, fordi I troede på det vidnesbyrd om Gud, som vi bragte jer. 2. The. 1:10

søndag den 10. januar 2021

Levende ord

Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv?  1. Kor. 6:19

Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud. Ef. 2:22

 »Se, jomfruen vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes ‘Immanuel’.«[7] (Det navn betyder: »Gud er med os«). »Se, jomfruen vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes ‘Immanuel’.« (Det navn betyder: »Gud er med os«). Mat. 1:23

lørdag den 9. januar 2021

Levende ord

 Jeg har bedt Herren om én ting, og det er mit højeste ønske: at få lov at leve i hans nærhed livet igennem, at se hans herlighed og meditere i hans helligdom. Sl. 27:4

Din godhed og trofaste nåde følger mig livet igennem. Og jeg får lov at bo i dit hus, for evigt og altid. Sl. 23:6

fredag den 8. januar 2021

Levende ord

Lad os prise ham, som alene er Gud, ham, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Judas 24-25

torsdag den 7. januar 2021

Levende ord

Men Herren svarer: »Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.  Es. 49:15-16

 »Frygt ikke. Opgiv ikke modet. Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene.« Zef. 3:16-17

onsdag den 6. januar 2021

Levende ord

Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn. Gal. 4:6-7

Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Fil. 4:6

Herren afskyr de gudløses offergaver, men glæder sig over gudfrygtiges bønner. Ord. 15:8

tirsdag den 5. januar 2021

Levende ord

I levede også engang i ulydighed mod Gud, men nu skal I lægge al den slags fra jer. Undgå vredesudbrud, hidsighed, sjofelheder, samt ondskabsfulde og hånlige ord. Lyv ikke for hinanden. I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, Kol. 3:7-9

3 Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 1. The. 4:3

Opmuntrende ord giver mod på livet, nedsættende ord giver sår i sjælen. Ord. 15:4

mandag den 4. januar 2021

Levende ord

Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Således satte han menneskene fri fra dødsangstens tyranni, som de ellers skulle leve under hele livet.  Heb. 2:14-15

Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra. Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.  2. Tim. 4:6-8

søndag den 3. januar 2021

Levende ord

Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus. Jeg beder om, at det må blive klart for jer, hvor stor en forventning vi lever i, hvor stor en herlighed, der venter os, som hører ham til, og hvor umådelig stor den kraft er, som står til rådighed for os, der tror på ham. Det er den samme mægtige kraft, som Gud brugte til at oprejse Kristus fra de døde, hvorefter han gav ham pladsen ved sin højre hånd i den himmelske verden. Ef. 1:17-20

lørdag den 2. januar 2021

Levende ord

Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. Pet. 2:4-5

Vær altid glade, bed uden at blive trætte, og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.  1. The. 5:16-18

fredag den 1. januar 2021

Levende ord

Vær ikke bange, for Herren vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte dig eller forlade dig. 5. Mos. 31:8

 »Hvis du ikke var med os, var der ingen grund til at gå et skridt videre!«  2. Mos. 33:15