søndag den 31. oktober 2021

Levende ord

Således garanterede Gud også sit løfte ved at sværge på det, for han ønskede at slå det helt fast over for dem, som løftet gælder, at det er et urokkeligt løfte. Der er altså to ting, som slår fast, at løftet vil blive opfyldt: For det første, at det var Gud, der lovede det, og for det andet, at han garanterede løftet ved at sværge på det. Og Gud kan ikke lyve. Det hjælper os til at holde fast ved visheden om den lovede frelse. Visheden om frelse er som et anker for sjælen, et anker, der når helt ind i Guds nærvær, bag forhænget ind til det inderste rum i den himmelske helligdom, hvor det er gjort urokkeligt fast. He. 6:17-19

Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær. 2. Pet. 1:4

lørdag den 30. oktober 2021

Levende ord

På samme måde er tungen kun en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang. Som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand, kan tungen med ondskabsfulde ord ødelægge hele vores liv, selvom den kun er en lille del af kroppen. Er vores tunge først sat i brand af ilden fra Helvede, så kan den ødelægge hele vores tilværelse. Jak. 3:5-6

Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål. Kol. 4:6

fredag den 29. oktober 2021

Levende ord

Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren. Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig, han befriede mig fra al min frygt. De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem. Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer. 8or Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje.  Sl. 34:2-8

torsdag den 28. oktober 2021

Levende ord

 Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet. Derfor skal I tage hele Guds rustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje 15 og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Ef. 6:11-17

onsdag den 27. oktober 2021

Levende ord

Jesus svarede: »Velsignede er de, der hører Guds ord og handler på det.« Luk. 11:28

 Velsignede er de, som har gjort deres dragter rene,[2] så de har lov til at spise af frugten fra livets træ og gå ind gennem byens porte, Åb. 22:14

tirsdag den 26. oktober 2021

Levende ord

Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær. Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning.  Gal. 5:22-25

mandag den 25. oktober 2021

Levende ord

 Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning. Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. 2. Pet. 13-14

søndag den 24. oktober 2021

Levende ord

For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem, Es. 44:3

Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land.  Sl. 63:2

lørdag den 23. oktober 2021

Levende ord

Mit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke, som jeg gjorde før, men nu lever Kristus i mig. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sit liv for mig. Gal. 2:20

 Husk på, at I er sluppet fri af syndens herredømme. Derfor kan I nu sammen med Kristus leve for Gud.  Rom. 6:11

fredag den 22. oktober 2021

Levende ord

 Det er nemlig nødvendigt, at Kristus sidder på tronen, indtil han har overvundet alle sine fjender.  1. Kor. 15:25

Vær ikke bange, du lille flok, for jeres Far har besluttet at give jer del i sit Rige. Luk. 12:32

torsdag den 21. oktober 2021

Levende ord

Jesus rejste sig nu fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så hev han op i inderkjortlen og bandt et håndklæde om sig som bælte. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Jo. 13:4-5

Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.  1. Pet. 5:3

onsdag den 20. oktober 2021

Levende ord

»Ingen er uskyldig, ikke en eneste. Ingen er forstandig, ingen søger Gud. Alle er kommet på afveje, fordærvede af synd. Ingen gør det gode, ikke én eneste.« ,,,Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal. Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Rom. 3:10-2. 23-24

Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os.  Ef. 1:4-5

tirsdag den 19. oktober 2021

Levende ord

Da vi tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, tror vi også på, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus.  ..Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften. Fra da af skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst da hinanden med dette budskab! 1. The. 4:14, 17-18

mandag den 18. oktober 2021

Levende ord

Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre, for alt i himlen og på jorden er dit. Du er den almægtige hersker, højt ophøjet over alt og alle. Rigdom og ære kommer fra dig, du regerer over alle mennesker. Du giver storhed og styrke til hvem, du vil. Du er vores Gud, og vi priser dig. Vi lovsynger dit herlige navn.« David fortsatte: »I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.  1. Kr. 29:11-14

søndag den 17. oktober 2021

Levende ord

 Dette budskab kommer fra ham, der opfylder alle løfter. Han er trofast og taler altid sandt. Han er Guds skaberværks ophav. Åb. 3:14

Og gennem Jesus har Gud sagt sit ja til verden, for alt, hvad Gud har lovet, bliver opfyldt gennem Jesus. Derfor har vi også sagt ja til Gud, og nu lever vi til hans ære. 2. Kor.1:19-20

lørdag den 16. oktober 2021

Levende ord.

Men han reddede den uskyldige Lot ud af Sodoma, for Lot var en mand, der ønskede at gøre Guds vilje. Han led under den skamløse måde, folk opførte sig på, ja, det pinte ham dybt dag efter dag at skulle være vidne til alle de forfærdelige ting, der skete omkring ham. På tilsvarende måde vil Herren redde dem, der tror på ham, ud af deres prøvelser, mens han vil straffe de ulydige og holde dem i forvaring indtil dommens dag. 2. Pet. 2:7-9

Det er ikke dit ansvar at være dommer over andres meninger. Det er Gud, der afgør, om de gør det rigtige eller ej, for det er ham, de tjener. Og Gud er i stand til at hjælpe dem, så de ikke til sin tid bliver dømt. Rom. 14:4

fredag den 15. oktober 2021

Levende ord

Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, og anklageskriftet imod os, som byggede på Toraens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset.  Kol. 2:13-14

Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden.  Kol. 3:13

torsdag den 14. oktober 2021

Levende ord

Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.  5. Mos. 8:3

Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.« »Så giv os det brød hver dag!« sagde de alle sammen. Jo. 6:32-34

onsdag den 13. oktober 2021

Levende ord

 Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund. Mat. 7:34-35

Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid. 1. Jo. 2:17

tirsdag den 12. oktober 2021

Levende ord

Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med. Mat. 24:44

Ånden og bruden siger: »Kom!« Lad dem, der hører dette, sige: »Kom!« De, som er tørstige, må komme. Enhver, som ønsker det, kan drikke så meget, de vil, af det livgivende vand. Åb. 22:17

mandag den 11. oktober 2021

Levende ord

Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd. 1. Jo. 1:7

Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. He. 12:10

Fordi Jesus ofrede sig selv for os, kære venner, kan vi nu uden frygt bevæge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds strålende nærvær er. Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind. He. 10:19-20

søndag den 10. oktober 2021

Levende ord

De jødiske ledere omringede ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!« Jesus svarede: »Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok.  Jo. 10:24-25

 Derfor sagde han også: »Gå væk fra dem. Skil jer ud fra dem. Rør ikke noget urent.« Og den almægtige Gud siger: »Jeg vil tage imod jer og være som en Far for jer. I skal være mine sønner og døtre.« 2. Kor. 6:17-18

lørdag den 9. oktober 2021

Levende ord

Har I oplevet Herrens godhed? Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk, så I kan vokse i jeres frelse. 1. Pet. 2:2-3

Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring. Sl. 18:30

fredag den 8. oktober 2021

Levende ord

Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død. Selvom Skriften lover os modgang, når den siger: »Vi er i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning«, så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed - hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet - end ikke døden - kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre! Rom. 8:35-39

torsdag den 7. oktober 2021

Levende ord

 Og jeg vil altid lede jer og mætte jer med gode gaver. Jeg vil styrke jeres helbred, så I bliver som en frugtbar have, som en kilde, der aldrig tørrer ud. Es. 58:11

Én dag i din helligdom er bedre end tusinde dage andre steder. Hellere være dørvogter i Guds hus end have overflod i de gudløses telte. Sl. 84:11

 

onsdag den 6. oktober 2021

Levende ord

Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne, men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting. He. 1:1-2

»Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‘Ja, Herre, din tjener lytter.’« 1. Sam. 3:9

tirsdag den 5. oktober 2021

Levende ord

Men du er en barmhjertig og nådig Gud, tålmodig, god og trofast. Sl. 86:15

Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig. Es. 64:3

mandag den 4. oktober 2021

Levende ord

Nej, Gud har netop skabt vores legeme med mange dele, og han har sat hver del nøjagtigt, hvor han vil have den. … Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også.  1.Kor. 12:18, 26

Der er kun én Herre, én tro, én dåb 6 og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle. Ef. 4:5

søndag den 3. oktober 2021

Levende ord

Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen. 1. Pet. 4:10-11 

lørdag den 2. oktober 2021

Levende ord

Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud. I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud. Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.  Ef. 2:1-3

Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud.  1. Kor. 6:11

fredag den 1. oktober 2021

Levende ord

Disse lovbud og højtider var påbudt, fordi de pegede hen på noget, som senere skulle ske. De var som skyggen af en kommende virkelighed, og den virkelighed er kommet med Kristus. Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom. De underordner sig ikke Kristus, som dog er menighedens hoved, hvorfra hele legemet styres og vokser, mens alle dele og forbindelsesled udfører hver deres opgave.  Kol. 2:17-19

Nej, I skal vokse i jeres forståelse af Guds nåde og i kendskabet til vores Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han skal have al æren nu og i al evighed. Amen! 2. Pet. 3:18