mandag den 31. december 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Nytårsfortsætter
Der er ikke mange fortsætter, der er blevet så svigtet, som nytårsfortsætter. For nogle er det blevet så pinligt,at deres nytårsfortsæt er ikke at have nogle nytårsfortsætter. Bibelselskabet foreslår, at vi gør Bibelen til vores nytårsfortsæt. En rigtig god ide. 
Da vi udgav ’ANDAGTSDAGBOGEN’lige et øjeblik … 
var det med samme hensigt. Vi gjorde det til vores 2018 fortsæt, og kan nu sige, at i dag har vi nået målet, læst hele Bibelen, alt, ikke kun favoritsteder. Det har været noget af en rejse, men vi tager en tur til. 
Godt nytår og god rejse.

Levende ord


Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.« Han, der sad på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han fortsatte: »Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.« Åb. 21:4-5
Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen. Es. 63:9
Har I allerede glemt, hvordan han bar jer på sine arme hele vejen gennem ørkenen som en far, der bærer sin søn? 5. Mos. 1:31

søndag den 30. december 2018

Levende ord


I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham på grund af jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt. Kol. 1:21-23
så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Fil. 2:15

lørdag den 29. december 2018

Levende ord


Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. Ef. 5:17
Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 1. The. 4:3
Slut nu fred med Gud, lad dig forsone med ham, så du igen kan blive lykkelig. Job 22:21

fredag den 28. december 2018

Levende ord


in ven, dine synder er dig tilgivet! Mk. 2:5
Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Es. 43:25
Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. Lykkelige er de mennesker, som Herren ikke tilregner skyld, de, som er oprigtige af hjertet. Sl. 32:1-2

torsdag den 27. december 2018

Levende ord


Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden: »Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig et legeme. He. 10:5
Vi satser ikke på det, der hører den synlige verden til, men på det, der hører den usynlige verden til. Den synlige verden er jo snart forbi, men den usynlige varer evigt. 2. Kor. 4:18

onsdag den 26. december 2018

Levende ord


Findes der én eneste profet, som jeres forfædre ikke har forfulgt? Nej, de dræbte alle dem, der forudsagde, at Messias skulle komme, ham, som I nu har forkastet og myrdet. I modtog Guds lov formidlet ved engle, men I overholdt den ikke!« Da rådsmedlemmerne hørte det, skar de tænder af raseri. Stefanus stod helt stille, fyldt med Helligånden, og stirrede op imod himlen. Han så Guds herlighed, og han så Jesus stående ved Guds højre side. »Himlen er åben,« råbte han, »og jeg ser Menneskesønnen stå ved Guds højre side!« Ved de ord skreg de op alle sammen, holdt sig for ørerne og fór over ham som en bisværm. De slæbte ham uden for bymuren for at stene ham. Alle, der havde hørt, hvad Stefanus havde sagt, begyndte nu at kaste sten på ham, men først tog de deres kapper af og lagde dem ved fødderne af en ung mand, der hed Saul. Mens stenene haglede ned over Stefanus, bad han: »Herre Jesus, tag imod min ånd.« Så faldt han på knæ og råbte: »Herre, tilgiv dem den synd, de nu begår!« Med de ord døde han. Ap.g. 7:52-60

tirsdag den 25. december 2018

Levende ord


I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og Ordet var Gud.1 Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt, hvad der er skabt, blev til ved det Ord. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys. Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes. Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset. Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske. Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham. Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham. Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel. Jo. 1:1-13

mandag den 24. december 2018

Levende ord


»Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.« I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: »Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!« Luk. 2:18-14
For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver«, »Vældig Gud«, »Evig Fader«, »Fredsfyrste«. Es. 9:5

søndag den 23. december 2018

Levende ord


Engang vil Israel slå rod og blomstre og fylde verden med frugt. Es. 27:6
Ligesom den nye himmel og den nye jord altid vil bestå, skal jeres slægt og efterkommere aldrig dø ud. Es. 46:22
For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jer. 29:11

lørdag den 22. december 2018

Levende ord



Når vi nævner jer ind for Gud, vores Far, tænker vi på jeres arbejde for troens sag, jeres utrættelige kærlighed og jeres udholdenhed i forventningen om det, Jesus Kristus, vores Herre, vil give jer. 1. Thes. 1:3
Jesus svarede: »At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.« Jo. 6:29
Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er troen død. Jak. 2:17

fredag den 21. december 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Se det, før jeg tror
Udtrykket: ’Det vil jeg se, før jeg tror.’ Der er ikke store forventninger, man venter på beviset. Det, man ofte glemmer, er, at så snart man ser, så er der ikke længere brug for tro Julens budskab åbner for en helt anden vinkel. Her handler det om at tro og så se. Jesus kom som din og verdens frelser, tro det, og så skal du se hans frelse.

Levende ord


Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. Es. 60:20
Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! Jo. 16:33

torsdag den 20. december 2018

Levende ord


Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. Ef. 1:4
Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. Thes. 2:13-14

onsdag den 19. december 2018

Levende ord


Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. Es. 50:10
Når vi snubler, falder vi ikke, for han holder os i hånden. Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv, har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken eller deres børn tigge om brød. Sl. 37:24-25

tirsdag den 18. december 2018

Levende ord


Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Rom. 8:15
Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. Heb. 4:16

mandag den 17. december 2018

Levende ord


Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt. Så skal vi aldrig svigte dig mere. Genopret dit folk, så vi igen kan påkalde dit navn. Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os. Sl. 80:18-20
Det er kun Guds Ånd, der kan give åndeligt liv. Det liv kan man ikke få på menneskelig vis, men de ord, jeg har talt til jer, giver liv, fordi de kommer fra Guds Ånd. Jo. 6:63
Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. Ro. 8:26-27

søndag den 16. december 2018

Levende ord


Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du gav mig, for de tilhører dig. 10 Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære,,, . Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. Men de hører ikke til i verden, ligesom jeg ikke hører til i verden. Joh. 17:9-10, 15-16

lørdag den 15. december 2018

Levende ord


Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:2
Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri. Mk. 10:45

fredag den 14. december 2018

Levende ord


Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovpris hans herlighed og magt. Giv ham den ære, han fortjener. Sl. 66:1-2
Jeg renser dem fra deres synd og tilgiver deres ondskab og oprør imod mig. Da vil denne by bringe mig ære og glæde for øjnene af alle verdens folkeslag. Og når de hører om alt det gode, jeg gør for mit folk, al den fremgang jeg lader dem opleve, vil de skælve af ærefrygt for mig. J
er. 33:8-9

torsdag den 13. december 2018

Levende ord


Hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver. 2. Tim. 2:1
Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang med glæde. Kol. 1:11
Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud. 
Kol. 2:6-7

onsdag den 12. december 2018

Levende ord


Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene. Zef. 3:17
Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet! Sl. 27:14

tirsdag den 11. december 2018

Levende ord


Frihed er godt, men tag hensyn til de svage. Rom. 14:16
Vær ikke for hurtig til ved håndspålæggelse at indsætte nogen til en tjeneste i menigheden, og lad dig ikke drage med i andres frafald. Hold dig selv fri af al synd. 1. Tim. 5:22

mandag den 10. december 2018

Levende ord


Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jo. 10:29
Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer. 2. Tim. 1:12
Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen. 2. Tim. 4:18

søndag den 9. december 2018

Levende ord


Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren forlanger af dig: Du skal gøre det rette i trofast kærlighed, og altid være villig til at vandre med Herren. Mika 6:8
Samuel svarede: »Tror du, at Herren er mere interesseret i brændofre og slagtofre end i lydighed? Nej, at adlyde Herren er vigtigere end at ofre til ham. Han foretrækker lydhørhed frem for vædderfedt. 1. Sam. 15:22

lørdag den 8. december 2018

Levende ord


Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger. Gal. 5:17
Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov. Gal. 6:1-2

fredag den 7. december 2018

Levende ord


Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud. 2. Kor. 5:21
Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer. 1. Pet. 2:24-25

torsdag den 6. december 2018

Levende ord


Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. Fil. 2:3
Vi har tillid til, at Gud gennem Kristus giver os nåde og styrke til at tjene ham. Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os. 2. Kor. 3:4-5

onsdag den 5. december 2018

Levende ord


Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. Rom. 8:17-18
Kære venner, når I kommer ud for mange forskellige vanskeligheder og problemer, så glæd jer over det. 3 I ved jo, at når jeres tro1 prøves, skærper det jeres udholdenhed. Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område. Jak. 1:2-4

tirsdag den 4. december 2018

Levende ord


Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. Ord. 3:5-6
Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen,  eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren. Jak. 1:6-8

mandag den 3. december 2018

Levende ord


Jeg vil altid søge hjælp hos Herren, for han redder mig fra mine fjenders fælder.  Sal. 25:15
Skulle noget være umuligt for Gud? 1. Mos. 18:14
Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Sal. 37:5

søndag den 2. december 2018

Levende ord


I har hørt om nazaræeren Jesus, hvordan Gud udrustede ham med Helligånd og kraft. Han gik omkring og befriede alle, der lå under for Djævelens herredømme. Det kunne han gøre, fordi Gud var med ham. Apg. 10:38
Det er anderledes med jer. I har modtaget Helligånden, så I kender det hele. Jeg har derfor ikke skrevet til jer, som om I ikke kendte Sandheden. Tværtimod! I er jo kommet til erkendelse af Sandheden, og I ved, at ingen løgn stammer fra Sandheden. 1. Joh. 2:20-21

lørdag den 1. december 2018

Levende ord


Der vil komme en retfærdig Konge, og hans ledere vil regere retfærdigt. De vil give læ for vinden og ly for regnen og være som en oase i ørkenen og en kølende skygge fra en vældig klippe i et trøstesløst land. Es. 32:1-2
Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. Zak. 13:1

fredag den 30. november 2018

Levende ord


Nåde og fred være med jer fra den evige Gud, han som er, og som var, og som kommer, og fra de syv ånder, der står foran hans trone, Åb. 1:4
Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus. Fil. 4:7

torsdag den 29. november 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Bakspejl og bagklogskab
I bagklogskabens skærende lys, denne fortrydelses udtalelse har vi hørt mange gange. At se bagud, når man bakker, er godt, men vil du fremad, så er det ikke godt at se bagud. ’Har hånd du lagt på Herrens plov, så se dig ej tilbage … tilbagegang er dødens vej.’ Sådan synger vi i en gammel salme. Vi kan i bedste fald lære af fortiden, men det er ikke der, livet skal leves. Før i tiden var bagruden altid mindre på biler end forruden, naturligt for man skulle se fremad.

Levende ord


Når vi indrømmer vores synd, oplever vi din nådige tilgivelse. Lykkelige er de, du lader leve i din nærhed. Vi jubler over alt det gode, du giver os. Du er vores frelser, Gud, du redder os ved dine mægtige undere. Du kan give håb til alle og enhver, hvor de end bor i den vide verden. 
Sal. 65:4-6
Jeg har bedt Herren om én ting, og det er mit højeste ønske: at få lov at leve i hans nærhed livet igennem, at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.  Sal. 27:4

onsdag den 28. november 2018

Levende ord


Det er ikke alle, der omtaler mig som ‘Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. Mat. 7:21
Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn. Pas på, at I ikke beder jer fri for at høre, hvad Gud taler til jer. He. 12:24-25

tirsdag den 27. november 2018

Levende ord


Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn, som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er. Jo. 1:18
Gud, som ved skabelsen befalede, at der skulle blive lys midt i mørket, lod nemlig sit lys skinne ind i vores hjerter, så vi kunne se hans herlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus Kristus. 2. Kor. 4:6

mandag den 26. november 2018

Levende ord



Herren, som skabte dig, siger nu til dig: »Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn - du er min!  Es. 43:1
Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed. Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? Es. 40:15-18

søndag den 25. november 2018

Levende ord


Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre. Rom. 6:23
Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden Mat. 6:24

lørdag den 24. november 2018

Levende ord


Jesus svarede: »Min mor og mine brødre - det er alle dem, der hører Guds ord og handler på det.« Luk. 8:21
For os, der tilhører Jesus Kristus, gør det ingen forskel, om et menneske er omskåret eller ej. Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed. Gal. 5:6

fredag den 23. november 2018

Levende ord


Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed, de skal bo i fred og uden frygt. Ord. 1:33
De, der søger hjælp hos den Højeste, bliver beskyttet af den almægtige Gud.  …Han dækker dig med sine fjer, du er tryg under hans vinger. Du kan fuldt ud stole på hans hjælp.  Sal. 91:1, 4

torsdag den 22. november 2018

Levende ord


Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed Jo. 3:24
I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. Ef. 2:18

onsdag den 21. november 2018

Levende ord


Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. Jo. 6:37
Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere. 2. Mos. 22:27
På trods af det onde, de har gjort, vil jeg dog ikke forkaste dem fuldstændigt og udrydde dem helt, for derved ville jeg helt annullere min pagt med dem. Jeg er stadig Herren, deres Gud. 
3. Mos. 26:44

tirsdag den 20. november 2018

Levende ord


Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Es. 43:2-3
Jeg fører mit blinde folk ad veje, de aldrig før har gået. Jeg sender mit lys ind i det mørke, de befinder sig i, og jeg jævner vejen foran dem. Jeg lader dem ikke i stikken, men opfylder mine løfter. Es. 42:16

mandag den 19. november 2018

Levende ord


Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd. 1. Jo. 1:7
Kan den samme kilde give både ferskvand og saltvand? Kan der vokse oliven på et figentræ eller figner på en vinstok? Nej vel? Det er umuligt at hente ferskvand op fra en saltholdig kilde. Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger.  Jak. 3:11-13

søndag den 18. november 2018

Levende ord


Han fortsætter ikke med at anklage os, bliver ikke ved med at være vred. Sl. 103:9
Men det er bedre for os at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker. 2. Sam. 24:14
Jeg er hos jer, og jeg vil redde jer, siger Herren. Jeg vil fuldstændigt ødelægge det folk, jeg spredte jer iblandt, men jeg vil altid bevare en rest af mit eget folk. Jeg er nødt til at straffe jer, men det er en retfærdig straf. Jer. 30:11

lørdag den 17. november 2018

Levende ord


Derfor er vi også blevet ved med at bede for jer, lige siden vi først hørte om jer, for vi ønsker, at I må få visdom og åndelig indsigt, så I fuldt ud kan forstå, hvad der er Guds vilje, Kol. 1:9
Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, og om at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor stor og dyb den er på alle leder og kanter. Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer. Ef. 3:16-19

fredag den 16. november 2018

Ugens


… lige et øjeblik …

Hørte jeg rigtig?
Det er ikke altid let at høre, hvad der bliver sagt. Det kan være på grund af omstændighederne, støj, mange taler osv. Men ofte hører vi, hvad vi ’tror’ vi hører, bare fordi vi mener noget andet. Meget kunne rettes, hvis vi gjorde det til en vane, at stille et opklarende spørgsmål, ’jeg hørte dig sige!’ Så ville mange misforståelser og rygter kunne være undgået.

Levende ord


1I er allerede blevet renset for nogle af vildskuddene gennem det, I har lært af mig. Joh. 15:3
Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans 
isdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. Kol. 3:16

torsdag den 15. november 2018

Levende ord


Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre. 1. Kor. 1:9
Lad os urokkeligt holde fast ved det håb om evigt liv, vi er kommet til tro på. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! Heb. 10:23

onsdag den 14. november 2018

Levende ord


Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: »Herren er stor!« Sl. 40:17
Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham, han får dem frikendt, hvis de stilles for retten. Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej. Så vil du få landet i eje. Du får lov at se de gudløses undergang. Sl. 37:33-34

tirsdag den 13. november 2018

Levende ord


I kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. Joh. 13:13-15
Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud. Ef. 5:2

mandag den 12. november 2018

Levende ord


Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. At påstå, at vi aldrig har begået en synd, er det samme som at kalde Gud for en løgner, og det viser, at vi endnu ikke har taget hans ord til os. 1. Joh. 1:9-10
Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro. Joh. 1:7

søndag den 11. november 2018

Levende ord


Så vil vi takke dig for evigt, vi, som er dit folk, den hjord, du vogter. Så vil vi lovprise dig i de kommende generationer. Sl. 78:53
Jeg, Visdom, har dømmekraft foruden indsigt og sund fornuft.  Gudsfrygt indebærer at hade det onde. Jeg hader hovmod og indbildskhed, løgn og ondsindet sladder. Følg mine gode råd og få fremgang, indsigt og dømmekraft får du hos mig. Ord. 8:12-14

lørdag den 10. november 2018

Levende ord


Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang med glæde. I bør være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset. Kal. 1:11-12
Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne. Rom. 12:1-2

fredag den 9. november 2018

Levende ord


Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.« Mat. 3:17
Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. Es, 43:11
Som I ved, prøvede vi ikke at vinde jer med smigrende ord, og Gud ved, at vi ikke prøvede at udnytte jer økonomisk under et eller andet fromt påskud. 1. The. 2:5

torsdag den 8. november 2018

Levende ord


Altså skal I tænke jer godt om og holde hovedet koldt. Hold fast i forventningen om den herlighed, I vil få del i, når Jesus Kristus kommer igen. 1. Pet. 1:13
Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Ef. 6:14-17

onsdag den 7. november 2018

Levende ord


De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene. Sl. 107:8
For Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje. prøv selv at opleve Herrens godhed, lykkelige er de, der søger hjælp hos ham. Sl. 34:8-9

tirsdag den 6. november 2018

Levende ord


Vi har jo hørt om jeres tro på Jesus som Messias og om jeres kærlighed til alle, der tror på ham. Kol. 1;4
ud har også sagt, at han giver os evigt liv, og at vi får det gennem hans Søn. De, der har Sønnen, har livet, men de, der ikke har Sønnen, har heller ikke livet. 1. Joh. 5:11-12

mandag den 5. november 2018

Levende ord


Der er forskellige former for nådegaver, men det er den samme Ånd, som er kilden til dem alle.
 1. Kor. 12:4
Du elsker det gode og hader det onde. Derfor har Gud udvalgt og salvet dig med glædens olie frem for andre. Sl. 45:8

søndag den 4. november 2018

Levende ord


Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. 1. Pet. 1:6
Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer. Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 1. Pet. 2:12-13

lørdag den 3. november 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
At vente
Det virker som om, at ventetid er spild af tid. Jeg lærte engang på et kursus, ’at manglende punktlighed, er manglende respekt for andres værdi.’ Det kan der godt være noget om. Men hvis det nu er forventningstid, så kan det være noget godt, dermed ikke sagt, at det er let. Men hvis man venter på et svar, så er det rart at få nogle opmuntrende ord med på vejen. Venter du på at Gud skal gøre noget for dig? Så er her et par opmuntrende ord: Da Daniel blev smidt i løvekulen, lukkede Gud munden på dem. Da Moses stod ved Det Røde Hav, og fjenden var i hælene på ham, banede Gud en vej gennem havet. Da Josva manglede tid, lod Gud solen stå stille. Sara var for gammel til at få børn, men Gud gav hende en søn alligevel. Peter blev sat i fængsel, men Gud åbnede dørene, så han kunne gå ud… Mon ikke han så også kan gøre det for dig?

Levende ord


For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord: »Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen. ».en anstødssten, som de vil snuble over.« De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 1. Pet. 2:7-9
Herren beskytter dem, der handler ret, men han straffer dem, der handler ondt. Ord. 10:29

fredag den 2. november 2018

Levende ord


På grund af det arbejde, de udfører, bør I vise dem al mulig agtelse og kærlighed og leve i harmoni med hinanden. 1. Thes. 5:13
Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Heb. 12:1

torsdag den 1. november 2018

Levende ord


Hør derfor godt efter, min søn, for du bliver lykkelig ved at følge mit råd. Lyt til mig, så du kan få visdom. Ignorer ikke visdommen, når den siger: »Velsignede er de, der lytter til mig, de, der venter ved min dør dag efter dag. De, der tager imod mig, får et godt liv, for de opnår Guds velvilje. De, der forkaster mig, skader sig selv. Siger de nej til mig, siger de ja til døden.« 
Ord. 8:32-36
Som slaven iagttager, hvad hans herre gør, som slavepigens øjne følger, hvad hendes frue foretager sig, sådan er vores blik vendt mod dig, Gud, for vi ser frem til din nådige indgriben. 
Sl. 123:2

onsdag den 31. oktober 2018

Levende ord


Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd!’ siger Herren, den Almægtige. Zak. 4:6
Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? 
Esj. 40:12-13

tirsdag den 30. oktober 2018

Levende ord


Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind. Klg. 3:26
Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender. Jeg sagde i min angst, »Herren har forladt mig.« Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp. Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske. Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren. Sl. 31:22-25

mandag den 29. oktober 2018

Levende ord


Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja! Sl. 104:34-35
Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. Pet. 2:5

søndag den 28. oktober 2018

Levende ord


Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage. Joh. 10:17-18
Lykkelige er de mennesker, som sætter deres lid til Herren og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre, hos dem, der bygger deres liv på en løgn. Mange mirakler har du gjort for os, Herre. Du har gennemført dine underfulde planer. Ingen var i stand til at hindre dem.1 Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere, men de er for mange til at tælles. Det er ikke slagtofre og afgrødeofre du ønsker, men du har givet mig ører til at høre med. Brændofre og syndofre har du ikke behag i. Da sagde jeg: »Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen, Sl. 40:5-8

lørdag den 27. oktober 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Det kan Gud da ikke mene
Når det ikke passer os, så vil vi gerne lave om på det Gud siger. Det minder mig lidt om præstesønner, der sagde til sin far: ’Mener du det, eller prædiker du bare?’ Men vi kan være sikre på, at det Gud siger, det mener han. Men Gud er vel nådig, så det går nok. Det er sandt, det første, men det sidste kan man ikke være sikker på. Nåde betyder nemlig ikke, at se igennem fingre med, eller at lade som om intet er galt, Guds nåde træder kun i kraft ved tro på Jesus! Bare en af de ting Gud mener.

Levende ord


Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas: »Han tog vores sygdomme på sig, han bar vores lidelser.« Mat. 8:17
Herren gav derefter Moses følgende anvisninger for, hvordan urene personer kan blive erklæret rene igen: »Præsten skal gå uden for lejren for at undersøge dem, som er erklæret urene. Hvis præsten kan se, at sygdommen er forsvundet, skal han bede om to levende fugle af den slags, der må spises, noget cedertræ, en purpurrød snor og isop-grene. Tingene skal bruges i renselsesceremonien for dem, som er blevet helbredt. Præsten skal beordre den ene af fuglene slagtet over et lerkar med frisk kildevand. Den anden fugl, som stadig er i live, skal sammen med cedertræet, den purpurrøde snor og isop-grenen dyppes i det opsamlede blod. Så skal præsten syv gange stænke blod over dem, som er blevet helbredt, og erklære dem for raske, idet han slipper den levende fugl løs. 3. Mos. 14:1-7

fredag den 26. oktober 2018

Levende ord


Herren sagde derefter til mig: »Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‘Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’ Jer. 5:19
øv ikke på at kæmpe mod himlens Gud, sæt jer endelig ikke op imod ham. Dommen kommer hverken fra øst eller vest, eller fra ørkenen nede mod syd. For det er Gud, der dømmer os alle: han ydmyger den ene og ophøjer den anden. Sl. 75:6-8

torsdag den 25. oktober 2018

Levende ord


Lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.« Mat. 28:29
Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen gøre for jer For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.« Mat. 18:19-20

onsdag den 24. oktober 2018

Levende ord


»Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.« Men Herren svarer: »Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Es. 49:14-15

tirsdag den 23. oktober 2018

Levende ord


Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet. Luk. 12:15
Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed frem for at få del i forbryderes overflod, Sl. 37:16

mandag den 22. oktober 2018

Levende ord


Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære. Sl. 108:2
De, som stoler på Herren, skal bo der i fred. Stol altid på Herren, for han er den evige klippe. .. De retskafne vandrer uden at snuble, for Herren baner vej for dem. Es. 26:3-4, 7

søndag den 21. oktober 2018

Levende ord


For vi har alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde Joh. 1:16
Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!« Mat. 17:5

lørdag den 20. oktober 2018

Levende ord


Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov, så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode forsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv. Rom. 7:22-23
Dine ord tog jeg til mig, og de gjorde mig glad og tilfreds. Jeg er jo din tjener, almægtige Gud. 
Jer. 15:16

fredag den 19. oktober 2018

Levende ord


Sig ikke: »Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig,« hvis du har, hvad der er brug for. Ord. 3:28
Opfyld de løfter, I har givet jeres Gud. Bring jeres gaver som tak til den Almægtige. Sl. 76:12
En konges tanker er under Herrens kontrol, han styrer dem som vandet i en kanal. Ord. 21:1

torsdag den 18. oktober 2018

Levende ord


Da sagde de: »Det er en skam at rive den i stykker. Lad os hellere kaste lod om, hvem der skal have den.« Da soldaterne gjorde det, gik endnu et skriftord i opfyldelse: »De delte mine klæder mellem sig og trak lod om min kjortel.« Joh. 19:24
Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder. Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden: »Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig et legeme. Heb. 10:4-5

onsdag den 17. oktober 2018

Levende ord


Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. Rom. 12:11
Hvad du end har for, så gør det helhjertet. Husk, at når du dør, ophører dine planer og dit arbejde, din kundskab og din visdom. Præ. 9:10

tirsdag den 16. oktober 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Venter på Gud
Det er aldrig rart at vente, endnu værre er det, hvis man synes, man skal vente på, at Gud gør noget. Når vore bønner virker, som om de ikke bliver hørt. Kunne det være, at Gud venter på os? Er der noget jeg skal handle på? Der var en, der sagde til Jesus: Hvis du kan? Sammen med bønnen, såede han selv tvivl om, at Jesus kunne. Jesus svarede: Selvfølgelig kan jeg. Problemet er ofte, at vi sætter tvivl før tro. Selvfølgelig kan han. Ofte er det vores egen manglende handling og indstilling, der står i vejen. Gør hvad du kan, med det du har, så svarer Gud på uventede måder.

Levende ord


Lykkelige er de, som lovsynger dig, de lever i lyset af dit nærvær. De glæder sig over dig dagen lang, soler sig i din godhed. Du er grunden til deres styrke, vi sejrer på grund af din nåde og accept. Sl. 89:16-18
Alle folkeslag skal erkende, at jeg er retfærdig og har al magt.« Alle Herrens modstandere skal til sidst træde skamfulde frem for ham. Men Israels folk skal fryde sig over Herren, som frelser dem. Es. 45:24-25

mandag den 15. oktober 2018

Levende ord


Herre, du giver mig styrke, og jeg stoler på dig. Jeg kan altid søge tilflugt hos dig. Sl. 59:10
Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. Sl. 28:7

søndag den 14. oktober 2018

Levende ord


Det var Herrens plan, at han skulle lide. Men når han har bragt det offer, som soner andres synd og skyld, vil han få talrige efterkommere og et langt liv, og Herrens plan skal lykkes gennem ham. Når han ser, hvad der kommer ud af hans lidelse, glæder han sig og føler, at det var det hele værd. Herren siger: »Min retfærdige tjener vil få frikendt mange, fordi han har sonet deres synd. Es. 53:10-11
At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan. Luk. 24:26

lørdag den 13. oktober 2018

Levende ord


Den evige og højhellige Gud siger: »Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter. Es. 57:15
Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd, du længes efter at se et angrende hjerte. Sl. 51:19

fredag den 12. oktober 2018

Levende ord


Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen. Kol. 1;19-20
Sagt med andre ord: Det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden ved at tilgive mennesker deres synder. Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker. Vi er nu ambassadører for Kristus og taler på hans vegne. Gennem os bønfalder Gud mennesker om at blive forsonet med ham! 
2. Kor. 5:19-20

torsdag den 11. oktober 2018

Levende ord

Vend mig ikke ryggen, Herre. Vis ikke din tjener bort i vrede. Du er min redning, svigt mig ikke nu! Lad mig ikke i stikken, min frelses Gud! Sl. 27:9
Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. Sl. 13:6

onsdag den 10. oktober 2018

Levende ord


Når jeg tænker på storheden og visdommen i Guds frelsesplan, må jeg bøje mine knæ for Faderen i taknemmelighed og lovprisning. Han er et forbillede for ethvert faderforhold i Himlen og på jorden. Ef. 3:14-15
Der er kun én Herre, én tro, én dåb 6 og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle. Ef. 4:6

tirsdag den 9. oktober 2018

Levende ord


Opfyldelsen af Guds plan er ikke blevet forsinket, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse. 2. Pet. 3:9
Og I skal se Guds tålmodighed med verden som et udtryk for hans ønske om, at alle mennesker skal have mulighed for at blive frelst. Vores elskede ven og medarbejder Paulus har med den visdom, han har fået, skrevet om det i flere af sine breve. 2. Pet. 3:15

mandag den 8. oktober 2018

Levende ord


Jeg siger jer, mine venner: Vær ikke bange for dem, som nok kan slå jer ihjel rent fysisk, men ikke har magt over, hvad der sker med jer bagefter. Lad mig fortælle jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, der ikke blot har magt til at slå ihjel, men også til at kaste i Helvede. Ja, ham skal I frygte. Luk. 12:4-5
Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død.    så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. Rom. 8:35, 37

søndag den 7. oktober 2018

Levende ord


Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt, lærer dem den rette vej. Sl. 25:9
Velsignede er de ydmyge - for de skal få landet5 i eje. Mat. 5:5
Der er en anden ting, jeg har lagt mærke til: Det er ikke altid den hurtigste, der i sidste ende vinder løbet, og det er ikke altid den stærkeste, der går sejrende ud af kampen. Den vise er ikke altid mæt, den dygtige ikke nødvendigvis rig og den bedste ikke sikker på forfremmelse. Livet er et spil af tilfældigheder, et spørgsmål om rette tid og sted. Pr. 9:11

lørdag den 6. oktober 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Du er for gammel
På arbejdsmarkedet og i politik tales der meget om ’ældrebyrden’, underforstået at de gamle er et problem for vores velfærd. Baby byrden har man lovgivet imod, så man bare kan slå de ufødte ihjel tusinder hvert år. Mon det er de gamle, der står for tur nu? Det er ikke rart at blive kaldt for gammel i det lys. Men når først Gud kalder dig gammel, hvad så? ’Da Josva var blevet gammel, sagde Herren til ham: »Du er langt oppe i årene.’ Jos. 13:1. Man kunne have forventet, at det var ensbetydende med, at nu var det slut, men det fortsætter med: ’men der er endnu meget land at indtage.’ Du er først færdig, når det arbejde, Gud har givet dig, er færdigt!

Levende ord


Dernæst hørte jeg lyden af råb fra en stor menneskemængde. Det var en buldrende lyd som et mægtigt vandfald eller en kraftig torden: »Halleluja! Nu er det Herren, den almægtige Gud, der regerer! Åb. 19:6
Jeg ved, at du er almægtig, at ingen har magt til at standse dig. Job. 42:2


fredag den 5. oktober 2018

Levende ord


Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud. Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. Sl. 50:14-15
Herre, du ved, hvad de undertrykte længes efter. Du hører deres suk og trøster dem. Sl. 10:17

torsdag den 4. oktober 2018

Levende ord


De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‘Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. Mat. 25:37
Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’ Mat. 25:40

onsdag den 3. oktober 2018

Levende ord


Tænk derfor over, hvorfra du er faldet. Kom tilbage og gør, som du gjorde i begyndelsen. Ellers kommer jeg og flytter din lysestage fra dens plads. Det vil jeg gøre, hvis du ikke lægger kursen om. Åb. 2:5
Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Kærlighed kan ikke købes for penge, den, der forsøger det, får kun foragt. Høj. 8:7
Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. Joh. 15:13

tirsdag den 2. oktober 2018

Levende ord


Pris Herren, alle hans skabninger, hvor I end befinder jer i hans rige. Min sjæl, pris Herren. 
Sl. 103:22
Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever. 
Jer. 50:20

mandag den 1. oktober 2018

Levende ord


Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. Gal. 5:22-23
Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans, som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner. Altså løber jeg direkte mod målet, fast besluttet på at vinde. Jeg bokser ikke ud i luften. Jeg holder min krop i ave og tøjler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke nå frem til målet. 1. Kor. 9:25-27

søndag den 30. september 2018

Levende ord


Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. Jeg har ikke overtrådt hans befalinger, men bevaret hans ord i mit hjerte. Job 23:10-12
Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv. Sl. 103:14

lørdag den 29. september 2018

Levende ord


Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, og om at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor stor og dyb den er på alle leder og kanter. Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer. Ef. 3:16-19
Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. Joh. 15:13

fredag den 28. september 2018

Ugens


Lidt mere end … lige et øjeblik
Hvorfor?
Der er gået en tid siden, jeg skrev et … lige et øjeblik .. Det er der en grund til. Når man bliver beskyldt for at være ’ukærlig, fordømmende u-evangelisk og mulig årsag til selvmord,’ så bliver man nød til at tænke sig om. Så jeg fulgte Prædikerens råd: ’ Tid til tavshed og tid til tale,’ Pr. 3:7,
Det fik mig til at formulere følgende: *Hellere tie stille, end ikke at sige noget.’ Men der er en grænse for tavsheden. Vi kender udtrykket, at den der tier samtykker, så vi skal ikke bare tie, fordi det er ubehageligt, at sige sandheden. Jesus sagde: ’ Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.’ Matt. 6:23. Hvis vi lukker for det Guds ord siger, så bliver det virkelig mørkt. ’ Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.’ Esj. 59:14-5. Teksten fortsætter med, at Gud så, der ikke var nogen, der greb ind, og det undrede ham. Gad vide, hvor meget Gud undrer sig over vor tid? Det er ikke altid let at forlige sig med Guds ord og metoder, men det er det eneste, der virker. Kan du huske Na’aman, der var syg og søgte helbredelse hos profeten Elisa, Na’aman havde en ide om, hvordan, det skulle foregå, og sagde, ’Jeg havde forestillet mig,’  hans forestilling havde nær kostet ham helbredelsen. Der er mange, der prøver at forestille sig, hvordan Gud er og gør, men Gud er ikke, som vi forestiller os, men som han siger i sit ord.

Levende ord


Herre, lad din fred hvile over os. Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort. Herre, vor Gud, andre har hersket over os, men kun dig vil vi anerkende og ære. Es. 26:12-13
Vi har altid været dit folk. De andre folkeslag tilbeder dig ikke, og det er ikke dem, der har dig som deres Herre. Gid du ville flænge himlen og stige ned til os. Så ville bjergene bæve. Es. 63:19

torsdag den 27. september 2018

Levende ord


Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. Sl. 119:11-13
Hvis nogen bringer jer et budskab, der går imod det, vi forkyndte for jer, bliver han ramt af Guds dom. Det gælder også, hvis vi selv eller en engel gør det. Gal. 1:8

onsdag den 26. september 2018

Levende ord


Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 1. Pet. 2:23-24
Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter hvad godt eller ondt, man har gjort i sit liv her på jorden. 2. Kor. 5:10

tirsdag den 25. september 2018

Levende ord


Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? Jak. 2:5
Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. Det er jo sådan, jeres tro prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed. 1. Pet. 1:6-7

mandag den 24. september 2018

Levende ord


At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger. Sl. 73:28
Herre, jeg elsker at komme til dit hus, for det er der, jeg kan se din herlighed. Sl. 26:8
Én dag i din helligdom er bedre end tusinde dage andre steder. Hellere være dørvogter i Guds hus end have overflod i de gudløses telte. Sl. 84:11

søndag den 23. september 2018

Levende ord


Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke, men gjorde de persiske konger venligt stemt over for os. Du gav os kræfter til at genopbygge templet og opnå din beskyttelse i Jerusalem og Judas land. Ezra 9:9
Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 
1. Pet. 4:12-13

lørdag den 22. september 2018

Levende ord


Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. Mat. 13:26
Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed. Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham? Sl. 89:6-7

fredag den 21. september 2018

Levende ord


Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham - dem, som han har besluttet at kalde. Rom. 8:28
Men jeg lever oprigtigt og retskaffent. Fri mig fra det onde og vær mig nådig. Sl. 26:11


torsdag den 20. september 2018

Levende ord


Velsignede er de, der vinder sig visdom, lykkelige de, som opnår indsigt. Hvad de vinder, er vigtigere end sølv, det, de opnår, er bedre end guld. Ord. 3:13-14
Lyt til mig, så du kan få visdom. Ignorer ikke visdommen, når den siger: »Velsignede er de, der lytter til mig, de, der venter ved min dør dag efter dag. De, der tager imod mig, får et godt liv, for de opnår Guds velvilje. Ord. 8:33-35

onsdag den 19. september 2018

Levende ord


Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 1. Pet. 5:10
Herren svarede: »Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig råbe mit navn ‘Jahve’. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil. 
2. Mos. 33:19
Men jeg kan ikke bare holde min mund, fordi jeg sidder i et mørkt fangehul. Job 23:24

tirsdag den 18. september 2018

Levende ord


Han svarede: For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre. Mat. 13:11
Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, og han sagde til dem: »Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem Luk. 24:45-47

mandag den 17. september 2018

Levende ord


Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr, fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham. Mat. 12:20-21
Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd, du længes efter at se et angrende hjerte. Sl. 51:19

søndag den 16. september 2018

Levende ord


Herren hjælper dem, der gør hans vilje, men de gudløses vej ender i afgrunden. Sl. 1:6
Vi kan mene, at gøre det rigtige, men Herren kender motiverne. At vi gør det rigtige og handler ret, glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham. Nedladenhed og en hoven holdning resulterer kun i onde handlinger. Flid og fornuftige planer giver fremgang, men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom. Ord. 21:2-5

lørdag den 15. september 2018

Levende ord


Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. »Skal vi så bare synde løs, fordi vi ikke lever under loven, men under Guds nåde?« spørger nogen måske. På ingen måde! Rom. 6:14-15
Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. Rom. 7:4

fredag den 14. september 2018

Levende ord


Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder.  Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. 2. Kor. 1:3-4
Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? Esj. 51:12

torsdag den 13. september 2018

Levende ord


På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: »De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Joh. 7:37
Hvor herlig er din bolig, Almægtige Gud! Min sjæl længes efter at være i dit tempel, alt i mig glæder sig over den levende Gud. Sl. 84:2-3

onsdag den 12. september 2018

Levende ord


Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. Esj. 57:18
Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Sl. 139:1-3

tirsdag den 11. september 2018

Levende ord


Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne. Rom. 12:2
Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team5 Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 2. Kor. 6:14-15

mandag den 10. september 2018

Levende ord


Jeg gør dem til ét folk, hvis mål er at tilbede mig alene. Da vil det gå dem godt, både dem og deres børn. Jer. 32:39
Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. Ezk. 36:26

søndag den 9. september 2018

Levende ord


De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort. Luk. 1:53
Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden. Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver. Åb. 3:17-19
Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed - for de skal få slukket deres tørst. Mat. 5:6

lørdag den 8. september 2018

Levende ord


Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus. Gal. 6:7-10

fredag den 7. september 2018

Levende ord


Vi ved også, at I lever i forventning om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. Kol. 1:5
Altså, hvis døde ikke kan genopstå, så er Kristus heller ikke genopstået. I så fald er jeres tro værdiløs, og I har ikke fået tilgivelse for jeres synder. 1. Kor. 15:16-17

torsdag den 6. september 2018

Levende ord


Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen. Klg. 3:41
Til dig, Herre, råber min sjæl. Min Gud, jeg stoler på dig, lad mig ikke i stikken! Lad ikke fjenderne sejre over mig! For de, der stoler på Herren, bliver ikke til skamme. Men de, der gør oprør mod ham, går deres undergang i møde. Sal. 25:1-3

onsdag den 5. september 2018

Levende ord


Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. Kol. 1:18
Gud har lagt alle ting under hans herredømme og på alle områder gjort ham til leder for menigheden, der udgør hans legeme. Han, som fører alt til fuldendelse på alle områder, når sin egen fuldendelse gennem enheden med sin menighed. Ef. 1:22-23

tirsdag den 4. september 2018

Levende ord


Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte. Es. 7:4
»Stop,« råber han. »Accepter, at jeg er Gud! Alle folk på jorden skal ære mig.« Sl. 46:11

mandag den 3. september 2018

Levende ord


At eje visdom er vigtigere end at eje juveler, intet kan sammenlignes med den. Ord. 8:11
Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Rom. 12:9
Hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt. 1. Thes. 5:21-22

søndag den 2. september 2018

Levende ord


Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet! Sl. 27:14
Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Esj. 40:28-29

lørdag den 1. september 2018

Levende ord


Så sagde han: »Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. Mat. 18:3-4
De ydmyge skal glæde sig over, hvad Herren gør, og de afmægtige skal juble over Israels hellige Gud. Es. 29:19

fredag den 31. august 2018

Levende ord


»Kom, lad mig tale jer til fornuft,« siger Herren. »For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. Esj. 1:18
Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. Hvis jeg har uret, så bevis det! Esj. 43:25-26

torsdag den 30. august 2018

Levende ord


Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. Joh. 6:37
Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os. Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag. Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed. 1. Joh. 4:16-18

onsdag den 29. august 2018

Levende ord


Den, der har indsigt, klarer sig godt, velsignet er den, der sætter sin lid til Herren. Ord. 16:20
udæerne besejrede israelitterne, fordi de satte deres lid til Herren, deres fædres Gud. 2. Kr. 13:18

tirsdag den 28. august 2018

Levende ord


27. 8. 18
lad dem vise dig vejen, du bør gå. De giver dig ro, når du skal sove, de vejleder dig, når du tager hul på en ny dagDe giver dig lys på vejen frem og leder dig til et langt og godt liv. Ord. 6:22-23
Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. Esj. 33:21

28. 8. 18
De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. Åb. 12:11
Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os. Rom. 8:33-34

søndag den 26. august 2018

Levende ord


Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn. Heb. 12:24
Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. Joh. 4:24
Da sagde Moses til Aron: »Det er et alvorligt eksempel på, hvad Herren mente, da han sagde: ‘Jeg viser min hellighed på dem, der står mig nærmest. Hele folket skal se min herlighed.’« Men Aron var stum af forfærdelse. 3.  Mos. 10:3

lørdag den 25. august 2018

Levende ord


Hør efter, I, som søger Herren og ønsker at gøre hans vilje. Tænk på det stenbrud, I stammer fra - den klippegrund, I blev hugget løs fra. Esj. 51:1
Jeg har været en synder fra fødslen af, været skyldig, siden jeg blev undfanget. Sl. 51:7
Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket. Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‘Du skal leve!’ Ezk. 16:5-6

fredag den 24. august 2018

Levende ord


»Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.« 
Es. 3:7
Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Es. 53:3
Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. He. 4:15

torsdag den 23. august 2018

Levende ord


Jeg elsker dig med en evig og uforanderlig kærlighed. Derfor er jeg trofast over for dig.Jer. 31:3
Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd. Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre. 2. Thes. 2:13-14

onsdag den 22. august 2018

Levende ord


Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. 1. Kor. 6:20
Der er jo ingen af os, der lever eller dør for selv at få ære. Nej, vi ønsker at leve til Guds ære og dø til Guds ære. Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi ham. Rom. 14:7-8


tirsdag den 21. august 2018

Levende ord


Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele. .. Men husk at underordne jer Kristus, ligesom Kristus underordnede sig Gud. 1. Kor. 3:21, 23
Samtidig ser vi med forventning frem til den herlighed, vi skal opleve, når vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus, kommer igen. Jesus gav jo sit liv for vores skyld, så han kunne løskøbe os fra al ondskab og umoralitet og gøre os til sit ejendomsfolk, et folk, der ivrigt søger at gøre det gode. Tit. 2:13-14

mandag den 20. august 2018

Levende ord


Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover. 4. Mos. 23:19
Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger. Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen. Jak. 1:17-18

søndag den 19. august 2018

Levende ord


Nu skal I leve et rent og helligt liv ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. 1. Pet. 1:15
Som en far taler opmuntrende og formanende til sine børn, sådan formanede og opmuntrede vi jer og indprentede hver eneste af jer, at I skal leve, så det bringer Gud ære. Han har jo kaldet jer ind i sit rige for at dele sin herlighed med jer. 1. Thes. 2:11-12

lørdag den 18. august 2018

Levende ord


Din arm er umådelig stærk, din højre hånd kan besejre alt. Din trone er bygget på retfærdighed, du kendetegnes ved nåde og sandhed. Sl. 89:14-15
I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det. 5. Mos. 5:24

fredag den 17. august 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Er det fordømmelse?
Hvis man siger sandheden, er det så fordømmelse? Hvad sker der, hvis vi kke gør det? I mit liv er jeg som kristen ofte blevet beskyldt for at være fordømmende, det er ikke altid sjovt, men det er der vel heller ingen, der har lovet, at det skal være. Det er dog kedeligt, når kristne forsvarer synd, med at det er kulturelt betinget, og det er mærkeligt, at man reagerer så selektivt. Sidste uges citat, rummer mange ting, som åbenbart ikke behøver noget forsvar (utroskab, spottere, svindlere og meget mere) pointen er ikke at hænge nogen ud, men at advare mod, hvad det medfører, nemlig evig fortabelse!. Til slut et par andre Paulus citater: ’Dem, der er på vej til fortabelse, fordi de tog afstand fra den sandhed, som ellers kunne frelse dem’. 2. Thess. 2:10
’Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, der tilhører Jesus Kristus. For gennem Kristus er jeg blevet sat fri ved den Ånds kraft, som bringer liv, og jeg lever ikke længere under syndens lov, som bringer død.’ Rom. 8:1-2
Med Jesus er der ingen fordømmelse, uden Jesus er jeg allerede fordømt. Uanset hvem og hvordan jeg er!

Levende ord


Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler. Jak. 5:16
Men Jesus bad: »Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. Luk. 23:34

torsdag den 16. august 2018

Levende ord


Det tempel, som skal bygges for Herren, skal være så storslået, at det bliver berømt ud over hele verden. 1. Krø. 22:5
Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. Pet. 2:5

onsdag den 15. august 2018

Levende ord


Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 1. P1t. 2:5
Men når nogen vender sig til Herren Jesus, bliver sløret taget bort. Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed. 2. Kor. 3:16-17

tirsdag den 14. august 2018

Levende ord


Jesus, vores Herre, er den store Hyrde for fårene, og han beseglede en evig pagt med sit eget blod. Jeg beder om, at Fredens Gud, som oprejste Jesus fra de døde, vil udruste jer med alt, hvad I har brug for for at kunne gøre hans vilje, og at han ved Kristi kraft vil fremelske alt det i os alle, som glæder ham. Æren tilhører Jesus Kristus i al evighed. Amen. He. 13:20-21
Og nu til sidst, kære venner: Glæd jer. Sørg for, at alt kommer i orden og vær ved godt mod. Stå sammen i enhed og fred. Så vil kærlighedens og fredens Gud være med jer. 2. Kor. 13:11

mandag den 13. august 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Gør det alligevel
I dagens bibeltekst fra bogen ’lige et øjeblik’ opremser Paulus en hel række ting og holdninger, der udelukker os fra Guds rige: ’Ved I ikke, at de, der lever i oprør mod Gud, ikke får del i Guds rige? Pas på, at I ikke bedrager jer selv! Mennesker, der lever i seksuel synd eller utroskab, i homoseksualitet eller afgudsdyrkelse, vil ikke få del i Guds rige. Det samme gælder tyveknægte, griske mennesker, drankere, spottere og svindlere. Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud.’ 1. Kor. 6:9-11 Det er noget af en samling, homoseksuelle og tyveknægte mm. Hvad ville der ske, hvis Kirken sagde det i dag? Mother Teresa har en godt kommentar til det: ’Hvis du siger sandheden, vil mennesker måske hade dig, sig sandheden alligevel!’

Levende ord


»I skal fejre dagen med et festmåltid, fede retter og søde drikke, og dele med dem, der intet har. Vær ikke sørgmodige, for glæden fra Herren giver jer styrke!« Neh. 8:10
Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse. Esj. 49:13
Du er min Frelser, jeg stoler på dig. Jeg frygter ikke, for du giver mig styrke. Jeg lovsynger dig, for du frelste mig. Esj. 12:2

søndag den 12. august 2018

Levende ord


idelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt. Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed. Klg. 3:31-32
Frygt ikke, min tjener Jakob, siger Herren, for jeg er med dig, Jeg vil rasere de nationer, jeg spredte dig iblandt, men jeg vil ikke rasere dig. Jeg straffer dig, men ikke mere end højst nødvendigt. Jer. 46:28

lørdag den 11. august 2018

Levende ord


Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Hebr. 2:14
Den plan blev åbenbaret for alle, da vores Frelser, Jesus Kristus, kom til jorden. Han tilintetgjorde dødens magt og åbenbarede vejen til liv og udødelighed gennem troen på ham. 2. Tim. 1:10

fredag den 10. august 2018

Levende ord


Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Filp. 2:14-15
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med? Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære. Matt. 5:13-16

torsdag den 9. august 2018

Levende ord


Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. Esj. 1:5-6
Ingen bad dig om hjælp eller holdt sig nær til dig. Derfor vendte du dig bort og overlod os til den straf, vi fortjente. Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. Vær ikke alt for vred på os, Herre. Husk ikke for evigt på vores synd. Vi er jo dit udvalgte folk. Esj. 64:6-8

onsdag den 8. august 2018

Levende ord


Visdom er det vigtigste, du kan vinde. Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris. Ærer du visdom, vil du selv blive æret. Agter du visdom, vil du selv blive agtet. Ord. 4:7-8
De kalder mig deres Gud og hævder at kende mig, men de har vraget det gode. Derfor vil fjenden forfølge dem. Hos 8:2-3

tirsdag den 7. august 2018

Levende ord


Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer. Joh. 14:16
Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke - og så ville jeg give dig levende vand.« Joh. 4:10

mandag den 6. august 2018

Levende ord


Det er jo dem, han elsker, han opdrager på, som når en far irettesætter sin elskede søn. 
Ord. 3:12
For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jer. 29:11

søndag den 5. august 2018

Levende ord


Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv. Rom. 6:4
Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger. Rom. 619

lørdag den 4. august 2018

Levende ord


Da han havde smagt på den sure vin, sagde han: »Det er fuldbragt!« og han bøjede hovedet og udåndede. Joh. 19:30
Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle. Alle præsterne fortsætter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd. Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret. Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne. Heb. 10:10-14

fredag den 3. august 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Maskerade – masker eller ej
Det er en gammel historie lig fra Edens have, hvor man efter at have overtrådt Guds befaling, hurtigt skjulte og dækkede sig, men lige lidt hjalp det. Vi har fortsat med at gemme os bag masker, både for sjov og for alvor. ’Det gælder om at holde masken,’ siger man. Nu er maskering blevet forbudt ved lov, men man har glemt at fortælle, hvordan man skal administrere og håndhæve loven. Typisk for symbol politik, vi kan sagtens leve med masker, men hvis de bliver brugt kriminelt, så riv dem af. De, der bærer forklædning, må finde sig i, at der er steder og arbejder de ikke kan få og færdes på. Du kan ikke gå ind i en bank (hvis du kan finde en) i ført styrthjelm med viser, eller for den sags skyld på offentlige kontorer. Hvis du vil ind, så må du lægge masken. Meget enkelt.