onsdag den 30. september 2020

Levende ord

Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. Jeg har ikke overtrådt hans befalinger, men bevaret hans ord i mit hjerte. Men hvem kan standse Gud? Han fører det igennem, han har sat sig for.  Job 23:10-13

 Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv. Sl. 103:14

tirsdag den 29. september 2020

Levende ord

At jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed,  ..Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer. Ef. 3:17, 19

Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner.  Joh. 15:13

mandag den 28. september 2020

Levende ord

Herre, vor Gud, andre har hersket over os, men kun dig vil vi anerkende og ære. Es. 26:13

Vi har altid været dit folk. De andre folkeslag tilbeder dig ikke, og det er ikke dem, der har dig som deres Herre. Gid du ville flænge himlen og stige ned til os. Så ville bjergene bæve. Es. 63:19

søndag den 27. september 2020

Levende ord

Da kom Fristeren til ham og sagde: »Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?« Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’« … Jesus svarede: »Der står også skrevet: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’« ,, Jesus svarede: »Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.«  Mat. 4:3-4, 7, 10

lørdag den 26. september 2020

Levende ord

Som en klippe er Herren urokkelig, en trofast Gud, helt uden svig.  5. Mos. 32:4

Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 1. Pet. 2:23

Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter hvad godt eller ondt, man har gjort i sit liv her på jorden. 2. Kor. 5:10

fredag den 25. september 2020

Levende ord

Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område. Jak. 1:4

 Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. Det er jo sådan, jeres tro prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed. 1. Pet. 1:6-7

torsdag den 24. september 2020

Levende ord

Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent. Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. Sl. 73:1-2

Herre, jeg elsker at komme til dit hus, for det er der, jeg kan se din herlighed. Sl. 26:8

Se i nåde til din udvalgte konge, hjælp ham, som beskytter dit folk.  Sl. 84:10

onsdag den 23. september 2020

Levende ord

Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke,  Ez. 9:9

 Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 1. Pet. 4:12-13

I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham. 5. Mos. 13:5

tirsdag den 22. september 2020

Levende ord

Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde.  Sl. 104:24

Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed. Sl. 89:6

mandag den 21. september 2020

Levende ord

Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham - dem, som han har besluttet at kalde. Rom. 8:28

Derfor skal I ikke prale af, hvad bestemte mennesker har udrettet. I har jo adgang til det hele. …Men husk at underordne jer Kristus, ligesom Kristus underordnede sig Gud. 1. Kor. 3:21, 23

søndag den 20. september 2020

Levende ord

Velsignede er de, der vinder sig visdom, lykkelige de, som opnår indsigt.  Ord. 3:13

Nej, hvis nogen vil rose sig, så lad dem rose sig af dette ene: at de kender mig og forstår, at mine handlinger på jorden er motiveret af nåde, barmhjertighed og retfærdighed, og at jeg glæder mig over dem, der handler på samme måde som jeg. Der kommer en dag, siger Herren, hvor jeg vil straffe både de uomskårne og dem, som nok er blevet omskåret rent fysisk, men som ikke lever i pagt med mig. Jer. 9:23-24


lørdag den 19. september 2020

Levende ord

 

19. 9. 20

Herren svarede: »Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig råbe mit navn ‘Jahve’. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil.       2. Mos. 33:19

 Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd.[5] Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.  Rom. 3:24-26

fredag den 18. september 2020

Levende ord

Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, og han sagde til dem: »Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dagog at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Luk. 24:45-47

Han svarede: »For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre.  Mat. 13:11

torsdag den 17. september 2020

Levende ord

Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr,  Mat. 12:20

 Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd, du længes efter at se et angrende hjerte. Sl. 51:19

onsdag den 16. september 2020

Levende ord

 Vi kan mene, at gøre det rigtige, men Herren kender motiverne. At vi gør det rigtige og handler ret, glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham. Ord. 21:2-3

Herren hjælper dem, der gør hans vilje, men de gudløses vej ender i afgrunden. Sl. 1:6

tirsdag den 15. september 2020

Levende ord

Skal vi så bare synde løs, fordi vi ikke lever under loven, men under Guds nåde?« spørger nogen måske. På ingen måde! Ved I ikke, at hvis man lader sig styre af noget, bliver man slave af det? Lader du synden styre dit liv, fører det til død. Men lader du lydighed mod Gud styre dit liv, fører det til Guds accept og velbehag. Rom. 6:15-16

Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. Rom. 7:4

mandag den 14. september 2020

Levende ord

Herren siger: »Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? Es. 51:12

 Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært.  2. Kor.1:3-4

søndag den 13. september 2020

Levende ord

På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Jo. 7:37

Hvor herlig er din bolig, Almægtige Gud! Min sjæl længes efter at være i dit tempel, alt i mig glæder sig over den levende Gud. Sl. 84:2-3

lørdag den 12. september 2020

Levende ord

 Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. Es. 57:18

 Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. Du omgiver mig på alle sider, lægger din skærmende hånd på mig. Sl. 139:1-5

fredag den 11. september 2020

Levende ord

 Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.  Rom. 12:2

Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team? Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren?  2. Kor. 6:14-15

torsdag den 10. september 2020

Levende ord

Jeg gør dem til ét folk, hvis mål er at tilbede mig alene. Da vil det gå dem godt, både dem og deres børn.  Jer. 32:39

Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte.  Ezk. 36:26

onsdag den 9. september 2020

Levende ord

De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort. Luk. 1:53

Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden.  Åb. 3:17-18

tirsdag den 8. september 2020

Levende ord

 Men alt det, som jeg dengang mente, var så vældig værdifuldt, har jeg lært at regne for værdiløst på grund af Kristus. Fil. 3:7

Du er klar over mine motiver, du kender mine inderste tanker. Når du gransker mit hjerte, finder du intet forkert. Jeg har besluttet ikke at synde med mine ord.  Sl. 17:3

 Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod, det er dine bud, jeg har overtrådt. Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig. Sl. 51:6

mandag den 7. september 2020

Levende ord

 Vi ved også, at I lever i forventning om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. Kol. 1:5

Men nu er Kristus opstået fra de døde. Han er den første, og han skal følges af de mange hensovede, der en dag vil genopstå. 1. Kor. 15:20

søndag den 6. september 2020

Levende ord

Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen. Klg. 3:41

Herren er ophøjet over alle jordens folk, hans herlighed fylder universet. Ingen når på højde med Herren, vor Gud, han sidder på sin trone i Himlen. Han må bøje sig frem for at kigge ned på himmelrummet og jorden. Han løfter de hjælpeløse op fra støvet, han giver de fortvivlede nyt mod. Han ærer dem som kongebørn, bænker dem på hæderspladsen.  Sl. 113:5-8


lørdag den 5. september 2020

Levende ord

Han er leder[for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. Kol. 1:18

Gud har lagt alle ting under hans herredømme og på alle områder gjort ham til leder for menigheden, der udgør hans legeme. Han, som fører alt til fuldendelse på alle områder, når sin egen fuldendelse gennem enheden med sin menighed. Ef. 1:22-23

fredag den 4. september 2020

Levende ord

Vi ved, at Skriften henvender sig til dem, der tror på den.  Rom. 3:19

Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte. Es. 7:4

Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet.  Es. 46:10

torsdag den 3. september 2020

Levende ord

Gudsfrygt indebærer at hade det onde. Jeg hader hovmod og indbildskhed, løgn og ondsindet sladder. Ord. 8:13

 Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Rom. 12:9

Hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt.  1. The. 5:21-22

onsdag den 2. september 2020

Levende ord

Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet! Sl. 27:14

Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke.  Es. 40:28-29

 

tirsdag den 1. september 2020

Levende ord

Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. Gal. 5:22-23

De ydmyge skal glæde sig over, hvad Herren gør, og de afmægtige skal juble over Israels hellige Gud.  Es. 29:19