søndag den 30. september 2018

Levende ord


Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. Jeg har ikke overtrådt hans befalinger, men bevaret hans ord i mit hjerte. Job 23:10-12
Han forstår, hvor skrøbelige vi er, han ved, at vi kun er som støv. Sl. 103:14

lørdag den 29. september 2018

Levende ord


Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, og om at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor stor og dyb den er på alle leder og kanter. Jeg beder om, at I virkelig må kunne forstå Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer. Ef. 3:16-19
Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. Joh. 15:13

fredag den 28. september 2018

Ugens


Lidt mere end … lige et øjeblik
Hvorfor?
Der er gået en tid siden, jeg skrev et … lige et øjeblik .. Det er der en grund til. Når man bliver beskyldt for at være ’ukærlig, fordømmende u-evangelisk og mulig årsag til selvmord,’ så bliver man nød til at tænke sig om. Så jeg fulgte Prædikerens råd: ’ Tid til tavshed og tid til tale,’ Pr. 3:7,
Det fik mig til at formulere følgende: *Hellere tie stille, end ikke at sige noget.’ Men der er en grænse for tavsheden. Vi kender udtrykket, at den der tier samtykker, så vi skal ikke bare tie, fordi det er ubehageligt, at sige sandheden. Jesus sagde: ’ Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.’ Matt. 6:23. Hvis vi lukker for det Guds ord siger, så bliver det virkelig mørkt. ’ Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.’ Esj. 59:14-5. Teksten fortsætter med, at Gud så, der ikke var nogen, der greb ind, og det undrede ham. Gad vide, hvor meget Gud undrer sig over vor tid? Det er ikke altid let at forlige sig med Guds ord og metoder, men det er det eneste, der virker. Kan du huske Na’aman, der var syg og søgte helbredelse hos profeten Elisa, Na’aman havde en ide om, hvordan, det skulle foregå, og sagde, ’Jeg havde forestillet mig,’  hans forestilling havde nær kostet ham helbredelsen. Der er mange, der prøver at forestille sig, hvordan Gud er og gør, men Gud er ikke, som vi forestiller os, men som han siger i sit ord.

Levende ord


Herre, lad din fred hvile over os. Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort. Herre, vor Gud, andre har hersket over os, men kun dig vil vi anerkende og ære. Es. 26:12-13
Vi har altid været dit folk. De andre folkeslag tilbeder dig ikke, og det er ikke dem, der har dig som deres Herre. Gid du ville flænge himlen og stige ned til os. Så ville bjergene bæve. Es. 63:19

torsdag den 27. september 2018

Levende ord


Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. Sl. 119:11-13
Hvis nogen bringer jer et budskab, der går imod det, vi forkyndte for jer, bliver han ramt af Guds dom. Det gælder også, hvis vi selv eller en engel gør det. Gal. 1:8

onsdag den 26. september 2018

Levende ord


Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 1. Pet. 2:23-24
Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter hvad godt eller ondt, man har gjort i sit liv her på jorden. 2. Kor. 5:10

tirsdag den 25. september 2018

Levende ord


Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? Jak. 2:5
Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede. Det er jo sådan, jeres tro prøves og forædles, ligesom guld renses og forædles ved at blive smeltet i ilden. Når troen kommer styrket gennem prøven, er den meget mere værd end et stykke forgængeligt guld, og den vil bringe jer ære, pris og herlighed, når Jesus Kristus åbenbares i sin herlighed. 1. Pet. 1:6-7

mandag den 24. september 2018

Levende ord


At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger. Sl. 73:28
Herre, jeg elsker at komme til dit hus, for det er der, jeg kan se din herlighed. Sl. 26:8
Én dag i din helligdom er bedre end tusinde dage andre steder. Hellere være dørvogter i Guds hus end have overflod i de gudløses telte. Sl. 84:11

søndag den 23. september 2018

Levende ord


Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke, men gjorde de persiske konger venligt stemt over for os. Du gav os kræfter til at genopbygge templet og opnå din beskyttelse i Jerusalem og Judas land. Ezra 9:9
Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 
1. Pet. 4:12-13

lørdag den 22. september 2018

Levende ord


Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. Mat. 13:26
Englene lovpriser dine undere, Herre, himmelske skarer synger om din trofasthed. Er der nogen, der kan sammenlignes med Gud? Hvem af englene kan måle sig med ham? Sl. 89:6-7

fredag den 21. september 2018

Levende ord


Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham - dem, som han har besluttet at kalde. Rom. 8:28
Men jeg lever oprigtigt og retskaffent. Fri mig fra det onde og vær mig nådig. Sl. 26:11


torsdag den 20. september 2018

Levende ord


Velsignede er de, der vinder sig visdom, lykkelige de, som opnår indsigt. Hvad de vinder, er vigtigere end sølv, det, de opnår, er bedre end guld. Ord. 3:13-14
Lyt til mig, så du kan få visdom. Ignorer ikke visdommen, når den siger: »Velsignede er de, der lytter til mig, de, der venter ved min dør dag efter dag. De, der tager imod mig, får et godt liv, for de opnår Guds velvilje. Ord. 8:33-35

onsdag den 19. september 2018

Levende ord


Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 1. Pet. 5:10
Herren svarede: »Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig råbe mit navn ‘Jahve’. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil. 
2. Mos. 33:19
Men jeg kan ikke bare holde min mund, fordi jeg sidder i et mørkt fangehul. Job 23:24

tirsdag den 18. september 2018

Levende ord


Han svarede: For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre. Mat. 13:11
Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne, og han sagde til dem: »Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem Luk. 24:45-47

mandag den 17. september 2018

Levende ord


Et knækket siv brækker han ikke af. Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud. Han fører retfærdigheden igennem til sejr, fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham. Mat. 12:20-21
Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd, du længes efter at se et angrende hjerte. Sl. 51:19

søndag den 16. september 2018

Levende ord


Herren hjælper dem, der gør hans vilje, men de gudløses vej ender i afgrunden. Sl. 1:6
Vi kan mene, at gøre det rigtige, men Herren kender motiverne. At vi gør det rigtige og handler ret, glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham. Nedladenhed og en hoven holdning resulterer kun i onde handlinger. Flid og fornuftige planer giver fremgang, men ubetænksomt hastværk fører til fattigdom. Ord. 21:2-5

lørdag den 15. september 2018

Levende ord


Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. »Skal vi så bare synde løs, fordi vi ikke lever under loven, men under Guds nåde?« spørger nogen måske. På ingen måde! Rom. 6:14-15
Sådan er det også med jer, kære venner. For det første blev I frigjort fra loven, da Kristus døde for jer. For det andet fik I frihed til at binde jer til en anden, og denne anden, som I nu tilhører, er den genopstandne Kristus selv. Det betyder, at I nu kan gøre, hvad Gud ønsker. Rom. 7:4

fredag den 14. september 2018

Levende ord


Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder.  Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. 2. Kor. 1:3-4
Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? Esj. 51:12

torsdag den 13. september 2018

Levende ord


På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: »De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Joh. 7:37
Hvor herlig er din bolig, Almægtige Gud! Min sjæl længes efter at være i dit tempel, alt i mig glæder sig over den levende Gud. Sl. 84:2-3

onsdag den 12. september 2018

Levende ord


Jeg har set deres elendighed og frafald, men nu vil jeg genoprette dem. Jeg vil trøste dem, der sørger over deres synd. Esj. 57:18
Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Sl. 139:1-3

tirsdag den 11. september 2018

Levende ord


Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne. Rom. 12:2
Gør jer ikke til ét med de vantro. Kan godhed og ondskab arbejde sammen? Kan lys og mørke danne team5 Kan Kristus og Djævelen trække i samme retning? Kan en troende og en ikke-troende være sammen om at tjene Herren? 2. Kor. 6:14-15

mandag den 10. september 2018

Levende ord


Jeg gør dem til ét folk, hvis mål er at tilbede mig alene. Da vil det gå dem godt, både dem og deres børn. Jer. 32:39
Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. Ezk. 36:26

søndag den 9. september 2018

Levende ord


De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort. Luk. 1:53
Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden. Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver. Åb. 3:17-19
Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed - for de skal få slukket deres tørst. Mat. 5:6

lørdag den 8. september 2018

Levende ord


Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus. Gal. 6:7-10

fredag den 7. september 2018

Levende ord


Vi ved også, at I lever i forventning om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. Kol. 1:5
Altså, hvis døde ikke kan genopstå, så er Kristus heller ikke genopstået. I så fald er jeres tro værdiløs, og I har ikke fået tilgivelse for jeres synder. 1. Kor. 15:16-17

torsdag den 6. september 2018

Levende ord


Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen. Klg. 3:41
Til dig, Herre, råber min sjæl. Min Gud, jeg stoler på dig, lad mig ikke i stikken! Lad ikke fjenderne sejre over mig! For de, der stoler på Herren, bliver ikke til skamme. Men de, der gør oprør mod ham, går deres undergang i møde. Sal. 25:1-3

onsdag den 5. september 2018

Levende ord


Han er leder for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. Kol. 1:18
Gud har lagt alle ting under hans herredømme og på alle områder gjort ham til leder for menigheden, der udgør hans legeme. Han, som fører alt til fuldendelse på alle områder, når sin egen fuldendelse gennem enheden med sin menighed. Ef. 1:22-23

tirsdag den 4. september 2018

Levende ord


Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte. Es. 7:4
»Stop,« råber han. »Accepter, at jeg er Gud! Alle folk på jorden skal ære mig.« Sl. 46:11

mandag den 3. september 2018

Levende ord


At eje visdom er vigtigere end at eje juveler, intet kan sammenlignes med den. Ord. 8:11
Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Rom. 12:9
Hold fast ved det, som er godt, og hold jer fra alt, hvad der er ondt. 1. Thes. 5:21-22

søndag den 2. september 2018

Levende ord


Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet! Sl. 27:14
Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. Esj. 40:28-29

lørdag den 1. september 2018

Levende ord


Så sagde han: »Det siger jeg jer: Hvis ikke I ændrer jeres måde at tænke på og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den største i Guds rige. Mat. 18:3-4
De ydmyge skal glæde sig over, hvad Herren gør, og de afmægtige skal juble over Israels hellige Gud. Es. 29:19