tirsdag den 31. juli 2018

Levende ord


Som en god soldat, der kæmper for Jesus Kristus, må du være parat til at lide ondt ligesom vi andre. 2. Tim 2:3
Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. Heb. 12:2

mandag den 30. juli 2018

Levende ord


Nu hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Kol. 3:1
Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. Fredselskende mennesker planter fred, og høster frugterne deraf. Jak. 3:17-18

søndag den 29. juli 2018

Levende ord


Det ville få folkeslagene til at skælve af angst og fjenderne til at frygte dit herlige navn, som når ild sætter kvas i brand og bringer vand i kog. Esj. 64:1
Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at blive frigjort fra kroppens begrænsninger og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn. Rom. 8:23
Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi. Sl. 144:4

lørdag den 28. juli 2018

Levende ord


Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! Joh. 13:34
Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet. 1. Pet. 4:8
Had provokerer til strid, men kærlighed tilgiver alt. Ord. 10:12

fredag den 27. juli 2018

Levende ord


Denne verdens gud, Satan, har gjort dem så blinde og vantro, at de ikke kan se det herlige lys, der stråler fra budskabet om Kristus, han, som er Guds billede. 2. Kor. 4:4
Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse. Herren selv har talt! Esj. 40:5

torsdag den 26. juli 2018

Levende ord


Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag! Bryd ud i jubelråb for vor Gud! For Herren er Gud over alle guder, den mægtigste hersker over hele jorden. Sl. 47:2-3
Han fandt dem i ødemarken tom under ørkenhimlens brændende hvælv. Han vogted' dem fra det høje, som man værner sit sårbare øje. Som en ørn, der skubber ungen ud af reden og spreder vingerne ud forneden, han løfted' sit folk på sit vingefang og bar dem fremad dagen lang. Herren ville selv dem føre, ingen fremmed gud fik lov dem at røre. De bosatte sig i landet med bakker og slugter og blev næret af markens og træernes frugter. Fra klippens spalter fik de honning på bord, de fik olivenolie trods den stenede jord. 5. Mos. 32:10-13

onsdag den 25. juli 2018

Levende ord


Vi ved, at vi, som elsker andre kristne, er gået over fra døden til livet. Men et menneske, der ikke viser kærlighed, befinder sig i dødens mørke. 1. Joh. 3:14
Det siger jeg jer: De, der tager imod mit budskab og tror på Gud, som sendte mig, de har det evige liv og bliver ikke stillet for domstolen. De er allerede blevet overflyttet fra døden til livet.
 Joh. 5:24

tirsdag den 24. juli 2018

Levende ord


Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. Rom. 12:12
Selvom jeg mener, jeg er uskyldig, kan jeg ikke gå i rette med ham. Jeg må nøjes med at bede ham om nåde. Job 9:15

mandag den 23. juli 2018

Levende ord


Derefter kommer verdens ende, når han har fjernet enhver fjendtlig øvrighed, myndighed og magt, og når han overgiver herredømmet til Gud, Faderen. 1. Kor. 15:24
Ingen ved, hvornår det skal ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker. Mk. 13:32-33

søndag den 22. juli 2018

Levende ord


Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv. Rom. 6:4
Jeg vil belønne ham med ære og magt fordi han frivilligt gav sit liv. Han blev regnet som en synder, men han tog straffen for mange menneskers synd og gik i forbøn for de oprørske. Esj. 53:12

lørdag den 21. juli 2018

Levende ord


Jo, vi har mange fortrin. Først og fremmest var det os, der fik Guds Ord betroet. Rom. 3:2
Forny jeres pagt med mig, og lad hjerterne blive omskåret. Ellers vil min vrede fortære jer med en uudslukkelig ild på grund af alle jeres synder. Jer. 4:4

fredag den 20. juli 2018

Levende ord


Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Esj. 53:3
Jeg har sagt jer alt det her, for at I skal søge jeres fred hos mig. I denne verden vil I blive forfulgt, men vær ved godt mod, for jeg har sejret over verden! Joh. 16:33

torsdag den 19. juli 2018

Levende ord


Jeg fryder mig over Gud, min Frelser, for han har udvalgt mig, sin ringe tjener. Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet, for den Almægtige har gjort store ting mod mig. Han er en hellig Gud, Lk. 1:47-49
Hvem er som du blandt guder, Herre? Hvem er som du, hellig og herlig, forfærdelig i stråleglans, forunderlig i styrke? 2. Mos. 15:11

onsdag den 18. juli 2018

Levende ord


Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. Joh. 10:3
Men sandheden er baseret på et solidt fundament, som Gud selv har lagt, og det fundament har følgende påtegning: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Alle, der vedkender sig Herren, skal tage afstand fra det onde.« 2. Tim. 2:19

tirsdag den 17. juli 2018

Levende ord


Herre, vis nu din storhed ved at stå ved de ord, du har udtalt: at du sjældent bliver vred, og at din trofasthed er stor. Du tilgiver mennesker deres synd og oprør, også selv om den skyldige skal straffes og fædrenes synd får konsekvenser indtil tredje eller fjerde slægtled. 4. Mos. 14:17-18
Straf os ikke for vore forfædres synder. Skynd dig at vise din nåde og barmhjertighed. Er vi ikke blevet ydmyget nok? Hjælp os, for du er vor Gud og Frelser. Du er jo en trofast og nådig Gud. Tilgiv vores synd og red os, for du er en trofast og nådig Gud. Sl. 79:8-9

mandag den 16. juli 2018

Levende ord


I skal være et indviet folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.’ Sådan skal du sige til israelitterne.« 2. Mos. 19:6
e sang en ny sang, der lød således: »Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.« Åb. 5:9-10

søndag den 15. juli 2018

Levende ord


Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. Matt. 6:10
Lovpris Herren, alle hans engle, I vældige krigere, som adlyder hans ordrer og udfører alle hans befalinger. Ja, pris Herren, I englehære, som tjener ham og udfører hans vilje. Pris Herren, alle hans skabninger, hvor I end befinder jer i hans rige. Min sjæl, pris Herren. Sl. 103:20-22

lørdag den 14. juli 2018

Levende ord


Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. Matt. 12:33
Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus. Kol. 3:16-17

fredag den 13. juli 2018

Levende ord


Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil han kommer. 2. Tim. 1:12
Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed - hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet - end ikke døden - kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre! Rom. 8:38-39

torsdag den 12. juli 2018

Ugens


… lige et øjeblik …
Uafhængighed eller afhængighed
Dette er meget aktuelt og mange fejrer deres uafhængighed, eller kæmper for at opnå den. De fleste synes, det er et gode, men det afhænger af, hvem man vil være uafhængig af. Nogle ønsker at være uafhængige af Gud, og det giver sig udtryk på mange måder. Til det havde Jesus følgende bemærkning: ’Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner?’ Matt. 15:3. Man vil gerne være kristelig, men ikke så meget, at det går ud over ens uafhængighed.

Levende ord


Jeg siger det igen: Stå fast og vær modig! Vær ikke bange eller frygtsom! Husk, at jeg er Herren, din Gud, og jeg vil hjælpe dig med alt, hvad du skal gøre.« Jos. 1:9
Da sagde Herren: »Jeg vil være med jer og føre jer til det sted, hvor I kan slå jer ned.« 
2. Mos. 33:14

onsdag den 11. juli 2018

Levende ord


eg vil gøre dig stærk som en mur af bronze, ingen kan ødelægge. De vil kæmpe imod dig, men kan ikke besejre dig, for jeg er med dig for at bevare dig og redde dig. Jer. 15:20
Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger? Hør hvad Herren svarer: »Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.« Esj. 49:24-26

tirsdag den 10. juli 2018

Levende ord


Husk at en lærling ikke står over sin mester - en tjener står ikke over sin herre. Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester - og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer? 
Matt. 10:24-25
I kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Joh. 13:13

mandag den 9. juli 2018

Levende ord


Herrens engel sagde da til de omkringstående engle: »Tag det snavsede tøj af ham.« Og henvendt til Josva sagde han: »Jeg har tilgivet dine synder. Nu får du en ren og ny dragt.« 
Zak. 3:4
Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. Lykkelige er de mennesker, som Herren ikke tilregner skyld, de, som er oprigtige af hjertet. Sl. 32:1-2
Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. 
Esj. 64:7

søndag den 8. juli 2018

Levende ord


Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. Luk. 15:20
Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast. 4 Forbarm dig over mig, og tilgiv min synd, så jeg kan begynde på en frisk. Sl. 51:3-4

lørdag den 7. juli 2018

Levende ord


Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Matt. 4:1
Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt. Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. Da hans gerning var fuldført, blev han ophav til evig frelse for alle, som adlyder ham. Heb. 5:7-9
Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. Heb. 4:15

fredag den 6. juli 2018

Levende ord

ær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom. Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål. Kol. 4:6
Et ord i rette tid og på rette sted er som et dejligt æble, serveret på et sølvfad. Ord.25:11

torsdag den 5. juli 2018

Levende ord


Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus - men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. Ef. 2:4-7
Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for Rom. 8:32

onsdag den 4. juli 2018

Levende ord


Glæd jer med Jerusalem. Vær glade på hendes vegne, alle I, som elsker hende, og som før har sørget over hende. Så skal I mættes ved hendes overflod og finde hvile som spædbarnet, der mættes og hviler trygt ved sin mors bryst. Esj. 66:10-11
På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. .. Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem. Mk. 10:13, 16

tirsdag den 3. juli 2018

Levende ord


Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. Rom. 8:17
Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham. Gal. 3:29

mandag den 2. juli 2018

Levende ord


Vi har et alter, som de præster, der gør tjeneste i templet, ikke har adgang til. Heb. 13:10
Da sagde Jesus: »Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen,1 at det kan komme ind i Guds rige.« Joh. 3:3

søndag den 1. juli 2018

Levende ord


Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. Gal. 5:22-23
Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. Ef. 5:1