Uge 13

Hvad sker der, når grundvolden vakler?

Som dreng så jeg, hvordan man byggede huse på den gamle mose, her hvor vi havde løbet på skøjter mellem træerne, fordi vandet var steget og frosset. Ikke nogen dårlig legeplads, men at bygge huse der, det rystede alle på hovedet af. Hvorfor? Man kunne ikke lave en solid grundvold, og tiden efter viste også, at det var tåbeligt, husene sejlede bogstavelig talt, og det blev en kostbar affære.

En anden gang så jeg, hvordan man flyttede et helt hus til en ny grundvold. Huset stod i vejen, men man ville gerne bevare det, så man lagde en ny grundvold, og flyttede hele huset ca. 100 meter med lodder og trisser. Noget af en bedrift. Men det var nødvendigt, hvis man ville bevare huset.

Vi oplever for tiden et forsøg på at ændre grundvolden for mange ting. Vi ser det blandt andet i vore kirker, hvor der pludselig skal ændres på tros grundvolden for at tilpasse sig tiden. Det ville være godt, hvis det var fordi, den gamle grundvold var dårlig eller forkert, men det, der sker nu, er ikke en fornyelse, men en rokken ved de sande værdier, og det slipper man ikke godt fra. Når grundvolden rokkes, så falder huset til sidst, og i værste fald står det ikke til at redde.

For mere end 300 år siden skrev Brorson følgende: ”Den grund, hvorpå vi bygger, er Kristus og hans død.” Han havde forstået, hvad der var en absolut sikker og tidløs grundvold. Paulus siger det på følgende måde: ” Ved Guds nåde har jeg som en erfaren bygmester lagt et fundament og andre har bygget ovenpå. Men vi må alle passe på, hvordan vi bygger. For det er ikke muligt at lægge et andet fundament end det, der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus.” (1. Kor. 3:10-11). Det er godt at prøve noget nyt, men det er klogt at lytte til advarsler om, at det her går galt!

lht