tirsdag den 20. marts 2012

uge 12


Uge 12/12

Bibelen taler om at de gamle har lov til at drømme, mens de unge skal se syner. Ind imellem virker det modsat, og det sker vi kalder de unge for nogle drømmere. Hvordan mon det kan være? Eller gør det overhovedet noget?

Et syn burde være det samme som en vision, et billede på noget man kunne tænke sig skulle blive til noget. Uden syner går et folk til grunde, så hvis de mangler ser det ikke godt ud, derfor er det af betydning for hele folket, at ungdommen har en vision. En vision er ikke bare et billede af det, der er, noget som plejer at være, det er noget nyt. Så I unge, se at komme i gang, se noget mere og længere, ellers kører vi alle sammen fast!

De gamles drømme er måske ikke så konkrete, men derfor behøver de ikke at være umulige. Det tager måske lidt længere tid, men det skal nok blive til noget, der skal bare lidt mere udholdenhed til. Selv om de gamle sidder med erfaringen og traditionen og forhåbentlig også visdommen, så er det kedeligt, hvis de skal sætte tempoet.

Hvad er det dog for noget jeg siger? Det er såmænd bare et ønske om at de unge vover at lægge sig i spidsen og sætter lidt fart i foretagendet! Det er ikke nok bare at sige, vi vil have noget andet, der skal en vision på bordet, så se at komme i gang!:-)
lht

1 kommentar:

  1. Jeg tror i højere grad der er brug for at mennesker ser andres drømme og hjælper med dem end at man skynder sig at selvrealisere. Der er mange visioner og mange gode planer, og ja, meget bliver fedtspillet ud til højre af argumentet "Sådan Plejer Vi Ikke At Gøre". Men først og fremmest tror jeg der mangler simpelt organisationstalent i kirkerne. Hvordan organiserer man en gruppe der arbejder med noget? Hvordan fastlægger man et ansvar for et arbejde, og hvordan holder man processen på sporet så man opnår noget der er til alles bedste?
    Før vi får fokus på det tror jeg ikke vi kommer ud over mudderet. Det kan lyde firkantet og destilleret og noget handelsskoleævl, men alternativet er desværre netop at gammelmands-tankegang og tradition får lov til at diktere.

    Lad kirkerne få fokus på hæslige begreber som ledelse, processtyring og tilsvarende ting, så de har redskaberne til at føre visionerne ud i livet. Og lad dem vide hvornår de kan blæse på disse processtyrende begreber og i hvilket omfang; så vil visionerne nemmere kunne føres ud i livet.

    SvarSlet