10/12

Uge 10/12

Hvis du bare bliver ved, så lykkes det til sidst! Det er en meget almindelig opmuntring i indlæring af forskellige ting. Øvelse gør som bekendt mester. Til sidst sidder det på rygraden, det er blevet en rutine eller en vane. Vi kan sikkert alle blive enige om, at gode vaner er noget positivt, hvis det drejer sig om noget, der er godt.

På dansk skal der bare et lille bogstav til for at gøre det til noget dårligt, u-vaner! Straks er det helt forkert, noget vi ikke synes om. Det virker desværre som, at uvaner efter lang tids og regelmæssig brug, pludselig går hen, og bliver accepteret. Bare du bliver ved længe nok, og bare man er mange nok, der gør det, så bliver det acceptabelt! Hvis det drejer sig om ligegyldige ting, så betyder det selvfølgelig ikke så meget, men ikke desto mindre er det en farlig vej at begive sig ind på.

Jeg har bemærket, at der ret ofte kommer nye forslag om for eksempel etiske, moralske lovgivninger, der motiveres med, at mange gør det alligevel, så bliver det accepteret, som det normale, og så kan vi lige så godt lovgive efter det, så bliver uvanen godkendt som en vane! Uden at begive mig ind i debatten om skilsmisse, det kan der siges rigtig meget om, så er det det sidste eksempel på en sådan ændring. Dagens udtalelse fra ministeren lød: ”Hvorfor gøre det så svært at blive skilt, når 40 % af alle ægteskaber alligevel ender med skilsmisse. Lad os gøre det lettere, så det ikke tager så lang tid!” Mit spørgsmål er: Hvorfor ikke gøre en større indsats for at hjælpe mennesker, inden de bliver gift, og prøve at hjælpe og vejlede undervejs, så det ikke skal slutte så sørgeligt?”

lht