tirsdag den 28. februar 2012

9/12


Uge 9/12



Ordet ”empati” er rigtig kommet på mode, og dukker op i alle mulige sammenhænge. Forleden fyldte det en hel formiddag på radioen. Det blev taget i brug igen i ”hippie tiden”, eller det vi kunne kalde for følegenerationen. Nu bruges det i sammenhænge, hvor mennesker skal føle for et eller en anden. Jeg tror, mange bruger det uden rigtig at vide, hvad det betyder. Ordbogen siger: Indlevelse, sætte sig ind i, føle med. Det kommer i grunden fra ordet ”patos”, lidenskab. Når patos bruges i dag, så har det ofte et skær af noget lidt negativt, latterligt. Når noget siges med stor patos, så virker det ofte overdrevet.

Hvorfor er der blevet så stor opmærksomhed på ordet ”empati”? Det er måske, fordi man har forladt ordet ”kærlighed”! At elske! Jesus brugte altid ordet kærlighed (at elske). Den, der elsker, viser altid empati. Den, der udtrykker empati, elsker ikke altid. Kærlighed er et aktivt, viljesbestemt, handlings ord. Empati er et passivt, betragtende, følelses ord.

Kærlighed bliver nød til at involvere sig, man kan ikke sige: ”Jeg elsker” uden at gøre noget. Empati kan godt stå på sidelinjen og se til, så siges der ofte: ”Det er så synd for dig”, uden at man gør noget ved det.

lht

1 kommentar:

  1. Begrebet empati er vigtigt i lederskab. At kunne sætte sig ind i, hvad en medarbejder tænker, og hvordan en medarbejder har det.
    Men du har ret - uden handling er begrebet tomt.

    Citat af Martin Luther King:
    Love is not emotional bash; it is not empty sentimentalism. It is the active outpouring of one's whole being into the being of another.

    -- Martin Luther King Jr. (1929-1968)
    American civil rights leader

    SvarSlet