Uge 8/12

Der foregår for tiden en debat om, at man skal være så kærlige overfor alt og alle. Det er efterhånden blevet sådan, at hvis man drister sig til at påtale noget, som værende dårligt eller forkert, så bliver man lynhurtigt klassificeret som racist eller fordømmende og ukærlig. Hvordan kan vi komme videre i den situation?

Der var engang en, der sagde: ”Hvis du har ret, behøver du ikke blive ophidset! Hvis du har uret, så har du ikke råd til at blive ophidset!” Det kunne være en lille rettesnor i mangen en udtalelse. Hvis det er rigtigt, det du siger, så kan du fremføre dit ærinde med ro og tage det helt afslappet, hvilket ikke er det samme som at være ligeglad.

Men hvem er det så, der har ret? Det er ikke altid nemt at afgøre. Det vil mange gange afhænge af, hvor man kommer fra, hvad er min tradition, hvilke påvirkninger har jeg været ude for. Derfor er det godt at have nogle reference punkter, der kan styre ens meninger. Selv har jeg fundet, at Bibelen er en rigtig god rettesnor, der giver mig en højere autoritet for mine meninger. Hvis Bibelen siger det, så er jeg i hvert fald ikke helt på afveje. Nogle vil nok sige, at så kommer det an på, hvordan man læser den, hvilket jo er meget sandt, men hvis den siger noget om det jeg mener, så vil det være klogt at undersøge, hvad den siger og i hvilken sammenhæng. En af mine gamle bibellærere brugte følgende definition på Bibelen: ”Det menneskelige guddommelige Guds ord.” Når Guds ord er gået gennem menneskelige kanaler, så er det også bedre forståeligt for mennesker, så det er ikke for ingenting, at det kaldes åbenbaring.

lht