onsdag den 4. april 2012

Uge 14


Hvad fokuserer vi på?

For nogle dage siden kom en mand til vores dør, han havde en indbydelse med. ”Jeg vil gerne indbyde til en mindehøjtid, i anledning af Jesu død.”
Det var selvfølgelig, fordi det snart var påske. Men det slog mig, at der var et eller andet galt. Selvfølgelig handler påsken om Jesu død, hvor han sonede alverdens synder, men der er endnu mere. Det handler først og fremmest om, at Jesus er opstanden fra de døde, og har overvundet døden, sådan at vi alle kan få et helt nyt liv. Evigt liv.
Mange gange fokuserer vi på det negative, og får dermed også et negativt resultat. Mange gange siger vi: ”Det vil jeg ikke!” I stedet for at sige: ”Det vil jeg!” Det negative fokus fører uvægerligt i den forkerte retning, og så kommer man ind i en ond spiral, som næsten ikke er til at komme ud af.
De gode nyheder, som vi kan dele med alle, er, at Jesus lever, og derfor skal vi leve!
Glædelig påske!
lht

3 kommentarer:

  1. Men det er jo egentlig Jesu død som er det fede for os. Det er det der betaler vores synder. Ikke så meget det at han blev levende igen. Ergo er det ikke genopstandelsen der er det positive, det er Hans død. Hans genopstandelse er ganske mirakuløs, og derfor fede tider i sig selv, men det betyder jo bare at Han er større end døden. Eftersom han har skabt alt fysisk omkring os og givet det liv (og følgelig også har skabt selve døden), er denne størrelsesforskel kun logisk. Dermed ville man også kunne argumentere for at sejren ville være givet på forhånd.
    At han derimod ville dø for os alle, og dermed gennemleve tre dage (som givetvis har været en pænt nederen oplevelse), det er skridtet længere ude end mirakuløst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldstændig rigtig, men hvor ville det være trist, hvis man, som mange gør, glemmer at han overvandt døden og opstod igen!

      kh
      Leon

      Slet
  2. hvor er "like"-knappen nu henne ... :)

    SvarSlet