…
lige et øjeblik …
I de sidste dage har et spørgsmål trængt sig på hos mig: ’Kan
vi klare forkyndelsen af evangeliet uden ord?’ Som missionsforbunder kan man
godt få den ide. En af vore grundsætninger er: ’Livet over læren.’ Liv og ikke
ord? Ofte citeres Frans af Assisis for at skulle have sagt: ’Om nødvendigt så
brug ord.’ Dette som forsvar for at forkynde uden ord. At den gode Frans
sikkert aldrig har sagt det, det tager man ikke så nøje. Frans brugte masser af
ord, og citatet er aldrig fundet i de skrifter, der er fyldt med hans mange
ord. I dag ville man kalde ham for en ’Ild og svovl prædikant,’ eller ’Helveds
prædikant’, eller måske en ’Johannes Døberen.’
Det er sandt, at ord alene gør det ikke. Men Guds ord er
ikke bare en sidste nødvendighed. Det er den absolutte første prioritet, som
skal efterfølges af handling. ”Men hvordan
kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen
komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om
ham, hvis ingen fortæller dem om ham? Rom. 10:14. Ifølge Paulus, kan man ikke
lære Jesus at kende uden ord.
Jo, det er rigtigt nok. Jeg funderer bare over, hvorfor det prædikede ord ikke fænger mere i vores land. Taget i betragtning, at der hvert år tales omkring 78.000 timer fra vores talerstole. Og det er en meget dyr ressource. Og der er ikke flere, der bliver troende, men færre. Så er det jeg spørger mig selv: Handler jeg på Guds Ord?
SvarSletDet lyder godt nok som en masse 'præk', men lad os lige bevare proportionerne. Hvis der er 3000 præster/prædikanter, de har hver 8760 timer at gøre godt med om året, som alle andre kristne. Hvis de tilsammen prædiker 78000 timer så er det 26 timer til hver om året, eller 0,33% af deres tid, så det kunne være meget mere :-)
SvarSlet