mandag den 19. januar 2015

Ugens


…lige et øjeblik…

Kristen uden Jesus?

Der er mange, der giver udtryk for en religiøs interesse, og straks tages de til indtægt for at være kristne. De siger, de tror på noget højere, noget de ikke kan forklare. Men gør det dem til kristne? Ikke nødvendigvis. Skal jeg sige det enkelt, så er det et spørgsmål om vores forhold til Jesus. Bibelen udtrykker det på denne måde: ”Hvis du ærligt kan sige: »Jesus er herre i mit liv«, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.” Rom. 10:9-10. Man kan godt kalde sig noget uden at være det! Kriteriet for en kristen er bekendelsen af Jesus. Hjertes tro på, at Gud oprejste Jesus fra de døde. Så er det man undrer sig over, at præster kan kaldes kristne, når de sætter spørgsmålstegn ved det.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar