Men i deres nød råbte de til Herren,
og han reddede dem ud af problemerne. Han førte dem ad den rigtige vej til
en by, hvor de kunne bosætte sig. De bør takke Herren for hans trofasthed,
for de undere, han gør for menneskene. Sl. 107:6-8
Han fandt dem i ødemarken tom under
ørkenhimlens brændende hvælv. Han vogted' dem fra det høje, som man værner sit
sårbare øje. Som en ørn, der skubber ungen ud af reden3 og spreder
vingerne ud forneden, han løfted' sit folk på sit vingefang og bar dem fremad
dagen lang. Herren ville selv dem føre, ingen fremmed gud fik lov dem at
røre. 5. Mos. 32:10-12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar