tirsdag den 25. september 2012

Uge 39

Arbejde & Ære

Den anden morgen hørte jeg et citat fra Indira Gandhi, hvor hun sagde følgende: ”Min far lærte mig, at der er to slags mennesker i verden, dem der udfører arbejdet, og dem der tager æren for det. Vælg den første slags, for der er konkurrencen ikke så stor!”
Man skulle næsten tro, at hendes far havde hørt, hvad Jesus sagde: ”Det er den største, der tjener mest.” At være andres tjener er ikke noget, man stræber efter i almindelighed, ligesom det ikke er så stort bare at få arbejdet gjort. Allerede fra børn af lærer vi, at der er forbundet en ære ved at have udført et stykke arbejde. Men inden længe har vi lært os, at tage æren for noget, som vi ikke har gjort. Kunsten er at lade være med at tage æren, men at gøre arbejdet med den indstilling, at det er en ære at tjene. Hvis du har gjort et stykke arbejde, med den indstilling, kan man sige, at det bærer æren i sig selv.
lht

Ingen kommentarer:

Send en kommentar