Ugens

… lige et øjeblik …

Hver gang nogen dør dukker der spørgsmål op. Uanset om det er en ’naurlig’ død eller i en ulykke. Spørgsmålet der ofte stilles er: ’Hvor var du henne Gud, da det skete?’ eller ’Hvordan kunne du tillade det Gud?’ På en måde er det mærkeligt, at Gud efterspørges i sådanne tilfælde, specielt når man ellers ikke vil have med ham at gøre. Når man beder Gud om at holde sig væk, hvorfor spørger man så efter ham, når det går galt? Mennesker roses til skyerne for deres store opdagelse, men hvad er det værd, når de ikke har noget håb for evigheden?  Dr. Stephen Hawkins, der døde for nylig, mente at himlen kun var et eventyr, at hans hjerne kun var en computer, der holdt op med at fungere, når delene svigtede, han kunne finde ud af de sorte huller i universet, men kunn ikke få øje på himlen. Du skal være nysgerrig, sagde han, men skænkede ikke sin skaber en tanke, et sørgeligt endeligt. Hans opdagelse kunne han have læst i 1. Joh. 2:17 ’Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.’ En dansk forsker blev i forbindelse med Hawkins død spurgt om, hvad man kunne bruge hans opdagelse til? Ingenting! Lød svaret. Ikke meget at efterlade sig. ’Selv Guds »tåbelighed« er visere end menneskelig visdom, og Guds »svaghed« er stærkere end menneskelig styrke’ 1. Kor. 1:25