onsdag den 10. januar 2018

Ugens

… lige et øjeblik …
Indpakning eller indhold

En i vores familie fik en stor, flot gave. Indpakningen og størrelsen lovede godt. Papiret blev fjernet og æsken forkyndte en stor fin gave. Der blev åbnet, og giveren spurgte: ’Kan du lide den?’ Men æsken var tom! Ekspedienten havde glemt at lægge gaven i. Selvfølgelig skuffelse. Sådan føler vi det måske lidt, nu hvor alle gaver er pakket op, pynten er væk, lysene slukket, mørket knuger, nu hvor salmesangen er forstummet. Følelsen af tomhed banker på. Så er det godt at tænke på, hvad julens indhold var og er. Jesus er her stadig. Det kan godt være, at ’en ny dag truer’, men det er kun indpakningen, der er noget Gud givent indeni. Den anden dag læste jeg følgende: ’Åndelige velsignelser kommer ofte indpakket i prøvelser.’ ”Det kan I se frem til med glæde, selvom I nu for en kort tid må igennem lidelser, som gør jer bedrøvede.” 1. Pet. 1:6. 
Pak ud og se!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar