fredag den 28. december 2012

Uge 52

En bekymring der ikke gik i opfyldelse

Jorden gik ikke under! Det er dårligt nok overstået, før nye undergangsteorier tager pladsen for de gamle. Det forfærdelige er, at det efterhånden går som i eventyret, hvor drengen for sjov råber ’ulven kommer’, så folk til sidst ikke længere reagerer, men bare tror det er for sjov. Når så ulven kommer, er der ingen der reagerer. Ifølge Bibelen så går jorden under, men Jesus kommer igen først. Det høres der ikke meget om, men Guds ord opfordrer os til at være beredt på det. Det ville være noget at fylde nyhedsmedierne med, så mennesker kunne gøre sig klar til det. Der er så meget, der tyder på, at det snart kan være slut, så lad os glæde os over, at Jesus kommer, for at oprette sit evige rige, det bliver et herligt rige. Lad ikke verdens skræmsels propaganda få overtaget, men lad os fylde det ny år med frelsens gode nyheder.
lht

Ingen kommentarer:

Send en kommentar