mandag den 10. december 2012

Uge 50

Til advent og jul

Inspireret af søndagens prædiken forberedelse skrev jeg følgende salme, som hermed er til fri afbenyttelse. Tekst: Matt. 2:1-12.

Mel.: Min Jesus lad mit hjerte få

1.
Nu dagen er så mørk og grå,
med kulde, slud og regn.
Vi alle lyset venter på,
og spejder efter tegn.

2.
I sol og måne, stjerners hær,
en stjerne lyser klart.
Den vidner om vor Frelser kær,
det er så åbenbart.

3.
Et lys fra Gud, så klart fremstod,
og leder os på vej.
Det mørkets kræfter ej forstod,
at stjernen viser sig.

4.
Engang den ledte vise mænd,
nu lyser den for os.
Så vi til frelsen vises hen,
den byder mørket trods.

5.
Nu dagen er så lys og klar,
Guds lyset bringer fred.
Guds fred som al vor frygt bortta’r,
ved Jesu kærlighed.

Leon Have Thomsen, december 2012
lht

2 kommentarer:

  1. Salmen uropført i Frikirken Sorø den 9. december.
    Vi vidste ikke, at vi har en digterpræs....

    SvarSlet
  2. At du har mange kompetencer har vi nok altid vidst, men at du også digtede, ja det var nyt.

    SvarSlet