onsdag den 17. oktober 2012

Uge 42

Trængsel

Der tales en del om trængsel for tiden. Man har endda nedsat en trængselskommission, for at løse problemet, men tilsyneladende har det bare skabt et nyt. Bibelen bruger ordet i en noget mere alvorlig betydning, Den Store Trængsel, eller måske forfølgelse. Guds folk er forfulgt mange steder, men det er tilsyneladende ikke noget, der har vore politikeres store opmærksomhed. I situationer, hvor der klart er tale om overtrædelse af menneskerettigheder, gør det ikke så meget, hvis det bare er de kristne, det går ud over, så kan vore ministre endda finde på at sige, at vi bare skal væbne os med lidt tålmodighed, eller bare rolig det går nok. Her er der tale om en skjult forfølgelse, også kaldet forførelse, man bilder os ind, at det ikke er så slemt, men i virkeligheden sælger man andres liv, for at hytte sit eget skind. Vi kan sikkert ikke ændre så meget på den virkelighed, men bild os ikke ind, at det går nok!
lht

Ingen kommentarer:

Send en kommentar