Ugens

… lige et øjeblik …

Ugudeligheder!

Der gøres utrolig meget for at gøre vores samfund så rummeligt som muligt. Der skal være plads til os alle, og så pyt med, om det er rigtigt eller forkert. Man er blevet så bange for at gøre og sige noget, for hvis man nu ikke har ret? I min del af den kirkelige pallet, har vi ikke så mange store trosbekendelser, men en enkelt tommelfingerregel, kunne man kalde det for: ”Bibelen er rettesnor for liv og lære.” Straks hører jeg nogen sige: ”Så kommer det an på, hvordan man tolker Bibelen.” Helt rigtigt, men det kan løses med et enkelt gammelt råd: ”Skriften skal fortolkes med Skriften”. Med andre ord: ’Det Bibelen kalder synd, ugudelighed, det er synd.’ Humanistiske og politiske holdninger er altså ikke gode nok, hvis de ikke harmonerer med, hvad Gud siger. Sidste uge kunne man læse i MX at regeringen melder sig ind i kampen for at få to store homo-events til København. Man regner med at det kan tiltrække ½ million mennesker. I tråd med domstolsafgørelser, der tillader ugudeligheder, så fortsætter man uden skrubler, og undrer sig samtidig over, hvorfor det går så skidt. Hør, hvad Bibelen siger: ’De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv. De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr. Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv. Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse.’ Rom. 1:23-28. Jamen, kan man nu også regne med det? Der er en, der har sagt, at den absolutte sandhed kræver at man har et absolut referencepunkt. Sagt på en anden måde, hvis Gud siger det, så er det sådan. Gud er vores eneste absolutte referencepunkt. Lad mig slutte med endnu et ord fra Romerbrevet: ”De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.” Rom. 1:32.