fredag den 17. februar 2017

Ugens

… lige et øjeblik …
Mere end en mulighed?

Dagligt stilles vi overfor valg mellem flere muligheder. Mange af dem er uden større betydning, og i princippet kan vi bare vælge og vrage, et virkeligt luksusproblem. Men vi ved godt, at der er mange situationer, hvor det er vigtigt at vælge rigtig, og i nogle situationer er det livsvigtigt. Der er nogen, der har sagt, at hvis en dansker får valget mellem to ting, så vil han straks spørge, om der ikke er flere muligheder. Når det gælder vores frelse fra synd og det evige liv, så er der desværre mange, der viser den holdning. ’Det er ligegyldigt, hvad eller hvem man tror på,’ ’jeg er kristen på min måde,’ ’man skal ikke være fanatisk,’ sådan kunne vi blive ved. Desværre, i grunden burde jeg ikke sige desværre, men der er kun EN mulighed. Uden modtagelse af Jesus i tro, findes der ingen frelse! Udenom Jesus, finder du aldrig Gud. Uden Guds betingelsesløse nåde og kærlighed er du evigt fortabt. Er det sagt klart nok? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar