Ugens

… lige et øjeblik …

Tiden

Tiden går, siger vi. Men hvor går den hen? Det taler vi ikke om. Vi taler om år, måneder, uger, dage, timer, minutter, sekunder og nu også nanosekunder, for vi har så travlt. Hvad er tid? Det er det, man kunne kalde et godt spørgsmål. Tid er faktisk en pause i evigheden, noget Gud skabte, for at vi kunne leve. Uden tid var der intet liv. I opremsningen af tidsmålinger, år, måneder osv. er der en, jeg har glemt/gemt, nemlig øjeblikket! Hvor skal jeg placere det? Det kan være både mere eller mindre end de andre. Derfor denne lille definition: ’Tiden består af øjeblikke!’ Du siger måske, som så mange andre: ’Når jeg får tid, så…’ Det får du aldrig, det har du, men kun et øjeblik ad gangen. I arbejdslivet har vi arbejdstid, overtid, flekstid, og vi opsparer tid, alt sammen meget godt, men vi glemmer, at det er ikke liv. Livet kan ikke gemmes, det skal leves. Liv undfanges, liv dør. Liv skabes, og liv udslukkes. Derfor er det så vigtigt at bruge øjeblikket rigtigt. Her er nogle ord fra Bibelen, der fortæller os om, hvordan vi gør det: ’Fordi han (Jesus) lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse.’ (Heb. 7:25). ’Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.’ (Joh. 14:6). ’Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.’ (Ap. G. 4:12). Med andre ord, man kan godt eksistere uden Jesus, men man kan ikke leve uden ham.

Et digt fra en anonym:

Tvivl ser hindringerne.

Tro ser vejen.

Tvivl ser den mørkeste nat.

Tro ser dagen.

Tvivl frygter at tage skridtet.

Tro svinger sig op i højden.

Tvivl spørger: ’Hvem tror?’

Tro svarer: ’Jeg!’

Jeg tror, jeg ser hen til ham, jeg stoler på ham. (Jesus)