tirsdag den 4. oktober 2016

Ugens

 … lige et øjeblik …
At rette bager for smed!
Når Folketinget i dag åbner, gøres det af Bertel Haarder, Folketingets ’ældste’, den minister der har været det flest dage nogensinde, stort tillykke med det! Med den store erfaring og sin erklæring om at være en kristen, så skulle det borge for virkelig kvalitet og troværdighed. Men det kan man desværre ikke gå ud fra. Som kirkeminister står han i spidsen for lovgivning, der er en tro kopi af historien om ’Smeden og Bageren’ af Johan Herman Wessel. Man henrettede bageren i stedet for forbryderen, smeden, fordi der var flere bagere og kun en smed. BH foreslår at man straffer alle frikirkelige forkyndere, for at komme muslimske hadprædikanter til livs! Kære ministre og Folketing, det hjælper ikke, at I tænker, siger eller tror, at I er kristne, når I ikke handler som om I er det!
Hør engang, hvad Bibelen siger: ’Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus.’ (Gal. 6:10). Det ville klæde i hvert fald de ’kristne’ politikere at efterleve dette!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar