torsdag den 27. oktober 2016

Levende ord

27. 10. 16
Jeg ved jo, at den du velsigner, er velsignet, og at den, du forbander, er forbandet. 4. Mos. 22:6
Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud - for de skal få del i Guds rige. Velsignede er de, der sørger over situationen - for de skal blive trøstet. Velsignede er de ydmyge - for de skal få landet i eje. Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed - for de skal få slukket deres tørst. Velsignede er de barmhjertige - for de skal mødes med barmhjertighed. Velsignede er de rene af hjertet - for de skal få lov at se Gud. Velsignede er de, der stifter fred - for de skal kaldes børn af Gud. Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje - for de skal få del i Guds rige. Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer. Matt. 5:3-12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar