torsdag den 9. juli 2015

Ugens


… lige et øjeblik …

Er videnskab viden?

I min tid i gymnasiet fik jeg problemer, fordi jeg udfordrede min lærer i biologi. Hr. Nygaard var anerkendt videnskabsmand og plagede os med sine teorier om små mikrober og deres fortræffeligheder J. Jeg tillod mig at stille ham et enkelt opklarende spørgsmål, som jeg dog måtte gentage flere gange, før videnskabsmanden forstod det. ’Hvor ved De det fra?’ (Man sagde DE til sin lærer dengang). Efter nogle forsøg kom svaret: ’Jeg tror det.’ Så kunne jeg indvilge i at lære om Hr. Nygaards tro. Vi kan godt konstatere, at videnskab ofte er tro, hvorfor ikke? Tro er nemlig udgangspunktet for at lære noget nyt, som man ikke vidste før. ”Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham.” Heb. 11:6.

Ofte drages der forkerte slutninger om tro. At det er noget, jeg skal præstere. Mange tænker, at de skal gøre noget for at få Guds favør, men det er ikke sandt. I sin forelskelse synger Maria i ’Sound of Music’: ’Nothing comes from nothing, nothing ever could, so somewhere in my youth or childhood, I must have done something good.’ (Intet kommer af intet, intet kunne, så engang I min ungdom eller barndom, må jeg have gjort noget godt). Det første er rigtigt, det sidste er forkert. Intet kommer af intet, det er aldrig sket, men at det skulle ske på grund af noget, vi har gjort er forkert.

Tro er det mest forunderlige ’værktøj’ til at sætte os i forbindelse med det utrolige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar