torsdag den 19. juli 2012

Uge 29

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt

Man kan godt trække på smilebåndet af denne spøgefulde konklusion, men til tider kunne man godt få den ide, at det er rigtigt.
For tiden følger mange med i Tour de France og er meget optaget af de store præstationer, men så kommer der pludselig et skår i glæden, en eller anden bliver smidt ud på grund af doping, og så kender forargelsen ingen grænser, eller man konkluderer, at de er nok alle dopede. Det er klart, at stoffer og misbrug er noget møg, der skal bekæmpes med alle midler, så det er ok med bortvisning og karantæner.
Men lad os så lige skifte scene. I kunstens og kulturens verden, her bliver det nærmest fremhævet som noget, der skal til for at være rigtig og berømt. Tag f.eks. Jackson, Houston og Presley, alle med stor berømmelse og kæmpe idol status, hvorfor er deres kunst ophøjet til det himmelske? Hvad med en doping karantæne, i stedet for til stadighed lade deres efterkommere og producere spinde guld på deres elendighed?
Jo, jo, jeg ved det godt, de er jo kunstnere, og så er det ikke så slemt. Dobbeltmoral?
lht

Ingen kommentarer:

Send en kommentar