”Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne,
når tanken er fri.”
Sådan skrev PH i 1940, og det er nok blevet til en af frihedens mest kendte verslinjer. I dag tales der meget om åndsfrihed, frihed til at tale og tænke frit uden begrænsninger. Det er da værd at kæmpe for. Men hvad er det lige, der sker for tiden, når løgnen pludselig bliver ophøjet til frihedsrettigheder i åndsfrihedens eller folkemajoritetens navn? Det minder meget om det, Esajas skriver om: ”Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.” (Esj. 59:14-15)
Det gudløse jubelråb stiger i takt med at Guds forordninger lider. Men skal vi ikke give tanke, tale og handlefrihed? Helt klart, men er det frihed at lade løgnen bestemme? Det bliver ikke rigtigt af at blive gentaget mange gange! ”Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie. …I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.” (Joh. 8:36, 32). Sådan udtrykte Jesus det, og det er vel værd at høre efter!
lht
Ingen kommentarer:
Send en kommentar