fredag den 25. august 2017

Ugens

… lige et øjeblik …
Tiderne skifter, eller gør de?

I år har man markeret Reformationen for 500 år siden på mange måder. Jeg har lagt mærke til, at mange siger, vi har brug for en ny reformation, noget der passer til vores tid. Det er jo en anden tid. På reformationens tid prøvede man at sikre sig for evigheden, købte sig aflad, man investerede i trosopsparing for evigheden. I dag køber man livsforlængende produkter og gør alt muligt for at leve her, og glemmer evigheden. På grund af trykkekunstens opfindelse fik reformationsbudskabet luft under vingerne. Nu bruges Internettet til at sprede alt muligt, som skal forlænge vort jordiske liv. Reformatoren Luther ængstede sig for islamiseringen, der var ved at fortrænge troen på Jesus Kristus som Guds søn. Nutiden bekymrer sig også over Islam, men i dag er man bange for, at de kommer for at tage vores velstand. Godhed/kærlighed erstattes af økologi og wellness. Hvad gavner det, at vi løber for livet, når vi i stedet løber livet af os? Jesus siger: ’ De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv.’ Matt. 16:25.'Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’ Men Gud sagde til ham: ‘Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’ Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden i stedet for at tjene Gud.’ Luk. 12:19-21. Ord fra ’gamle’ dage, som er tidsaktuelle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar