fredag den 22. juli 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Må vi sige, hvad Gud siger?
Det ville ikke være politisk korrekt, sådan vil svaret uden tvivl lyder fra den offentlige mening. Men skal det holde os tilbage fra at gøre det?
I sin bog, ’Når Gud helbreder’, skriver Joni Earickson Tada: ”En af grundene til, at jeg ved, at Bibelen taler sandt, er, at den altid går stik imod, hvad vi mennesker forestiller os. Guds ord trasker aldrig bare i hælene på menneskelig tankegang og filosofi, prøver aldrig at være politisk korrekt og forsøger aldrig at tilpasse sig eller på en eller anden måde at gøre sig selv ’relevant’.” Med andre ord, Guds ord er den øverste autoritet. Så hvis Gud siger det, så er sagen afgjort, uanset hvad mennesker siger. Nogle vil sikkert sige: Man bliver nød til at tolke det! Helt rigtigt, men lad lige Guds ord gøre det, og ikke menneskelige tidsbestemte påfund gøre det. Men så kan vi ikke være relevante! Sikkert rigtigt, men er det relevante sandheden? Hvis det ikke stemmer med Guds ord, så er det slet ikke relevant. Vi er blevet tildelt nogle muligheder, så nu gælder det om at bruge dem rigtigt. Brug hvad du har fået, i stedet for at længes efter det du ikke har!
Den kendte violinist Izhak Perlman holdt en koncert i New York, da han skulle begynde, sprang en streng på violinen, men han fortsatte og spillede på de tre strenge, en fantastisk koncert omskrevet undervejs for tre strenge. Selvfølgelig en stående applaus. Izhaks respons: ’Som bekendt er det nogle gange en kunstners opgave at opdage, hvor meget musik man kan spille med det, der er tilbage.’

Spil med det, du har, også hvis det bare er noget, du har tilbage!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar