søndag den 29. november 2015

Ugens

… lige et øjeblik …
1. søndag i advent
Bibelteksterne til denne søndag er en interessant kombination, de kan sammenfattes i en sætning: ’Uden Jesus findes der ingen frelse.’ Der er ikke noget religiøst system, kirke, moske eller tempel, der kan give dig det, der er lovet dig gennem Jesus!
’Det er på høje tid at vågne op og skride til handling,‘ (Rom. 13:11) står der i teksten. Det må siges klart og entydigt: Der er kun frelse i Jesus!
’Jeg er Herren, det er mit navn! Ingen afguder kan sammenlignes med mig, og det er mig og ikke dem, der skal æres.’ (Esj. 42:8). Du kan påkalde alle andre guder, og det vil kun lede dig i fortabelse.
Jesus er ’sendt for at bringe godt nyt til afmægtige’ (Lk. 4:18). Jesus lover: ’Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.’ (Lk. 4:19).
Dengang, som nu, lyder det ofte: ’Jamen, det er jo …’ (Lk. 4:22). Fald ikke for fristelsen til at synge med i det kor, tag imod Jesus, og bliv et Guds barn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar