onsdag den 8. maj 2013

Uge 19 - 13


Æggende, vækkende, dækkende!

Dette er journalistens tommelfingerregel, hvilket man skulle lære på journalist højskolen, eller hvad det nu hedder. Det er ikke en dårlig regel, den kunne mange af os godt have stor gavn af. Det virker som om, det er svært at finde balancen mellem disse tre, særligt når det gælder det sidste, at være dækkende, at få det hele med, det er meget lettere at huske det sensationelle, det æggende, det er også ret nemt at sætte tingene på spidsen, så det irriterer og vækker. Men det saglige, dækkende, det er i mange tilfælde for kedeligt, det rydder ingen forsider. Når jeg tænker på forkyndelsen af verdens bedste nyheder, så synes jeg, at vi godt kunne bruge mere af alle tre, der er jo substans nok til at levere på alle tre. Et par udtryk som bruges i nyhedsformidling, i mangel af bedre bruger man engelsk J, ’teaser’ og ’cliff-hanger’ det første betyder noget i retning af at drille, man kunne måske bruge udtrykket ’madding’, slet ikke så dårligt, hvis du gerne vil have nogen til at bide på din historie. Det andet udtryk dækker over spænding, det gælder om at sige nok til, at man bliver hængende for at få resten af historien, måske først næste gang. Prøv at hjælpe din præst med at levere både 'teaser' og ’cliff-hanger’, når du taler om din kirke.
lht

Ingen kommentarer:

Send en kommentar