mandag den 31. oktober 2016

Levende ord

Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære 1. Sam. 7:25
Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. .. Det er dit ord, jeg har sat min lid til. Giv mig et svar til dem, der håner mig. .. Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. .. Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. ,, Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger. Sl. 119:36, 42, 49, 54, 72

søndag den 30. oktober 2016

Levende ord

Lad os fange alle de små ræve, som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård. 
Høj. 2:15
Herre, hvem kan se sine egne fejl? Straf mig ikke for ubevidste synder. Sl. 19:13
Sørg for, at ingen glider væk fra Guds nåde. Lad ingen bitterhed få lov at spire frem i jer og sprede sin gift, så mange bliver smittet af den. Heb. 12:15

lørdag den 29. oktober 2016

Ugens

… lige et øjeblik …
Det skal vi lige tygge på!
Det betyder, at vi lige vil overveje det, og så kan vi bestemme os for, om vi vil synke det, gå med på det, eller spytte det ud, afvise det. Det er vel en rimelig god proces, man skal ikke bare hoppe med på alt. I disse dage lader det til at befolkningen er hoppet på død, skræmsel, ondskab, onde ånder og mørkets bølge, man kalder det Halloween. Det har man ikke tygget på! Jesus advarede mod den slags: ”Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke. Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.” (Matt. 6:23), Det er ikke mærkeligt, at det ser sort ud.

For mange år siden underviste Cambell McAlpine om Bibel meditation, og brugte udtrykket: ’At tygge drøv på Guds ord’. Det var måske noget at indføre igen? Virkelig overveje, hvad Gud siger. Nogle grubler over Guds ord, andre grunder på Guds ord. Det betyder næsten det samme, men udgangspunktet er forskelligt. Grubler man, så spekulerer man på, om det kan være sandt, udgangspunkt tvivl. Grunder man, så vil man gerne vide, hvad ordet indeholder. Udgangspunktet er tro på Guds ord.