søndag den 3. februar 2019

Levende ord


Alle bedrager hinanden, de er fulde af løgn og falskhed Herre, gør en ende på al deres smiger, sæt en stopper for de pralende ord. De siger hovmodigt: »Vore ord giver os magt, og vi siger, hvad der passer os!« Men Herren svarer: »Fordi de svage og forfulgte råber til mig, vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.« Herrens løfter er sande, hans ord er som det fineste sølv, forædlet syv gange i ilden.  Sl. 12:3-7
Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig. Sl. 23:4

lørdag den 2. februar 2019

Levende ord


Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling: Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed. Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død - døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden, og under jorden. Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre! 
Fil. 2:5-11

fredag den 1. februar 2019

Levende ord


Ja, faktisk regner jeg alt det gamle for at være uden værdi, fordi jeg nu har noget langt bedre. Jeg har nemlig lært Jesus Kristus at kende som min Herre. Derfor har jeg taget afstand fra min tidligere religiøsitet og kasseret den som affald. Nu ønsker jeg kun at blive ét med Kristus. Jeg forsøger ikke længere at opnå Guds accept ved at prøve at overholde Toraen, men sætter min lid til, hvad Kristus har gjort for mig. Fil. 3:8-9