mandag den 9. juli 2018

Levende ord


Herrens engel sagde da til de omkringstående engle: »Tag det snavsede tøj af ham.« Og henvendt til Josva sagde han: »Jeg har tilgivet dine synder. Nu får du en ren og ny dragt.« 
Zak. 3:4
Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. Lykkelige er de mennesker, som Herren ikke tilregner skyld, de, som er oprigtige af hjertet. Sl. 32:1-2
Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. 
Esj. 64:7

søndag den 8. juli 2018

Levende ord


Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. Luk. 15:20
Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast. 4 Forbarm dig over mig, og tilgiv min synd, så jeg kan begynde på en frisk. Sl. 51:3-4

lørdag den 7. juli 2018

Levende ord


Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Matt. 4:1
Engang, mens Jesus levede her på jorden som menneske, bad han inderligt til Gud med tårer og smerte, for han vidste, at Gud var den eneste, der kunne redde ham fra en frygtelig død. Og Gud hørte hans bøn på grund af hans gudsfrygt. Selvom Jesus var Guds Søn, måtte han gennem sine lidelser lære, hvad fuld lydighed indebærer. Da hans gerning var fuldført, blev han ophav til evig frelse for alle, som adlyder ham. Heb. 5:7-9
Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. Heb. 4:15