søndag den 31. oktober 2021

Levende ord

Således garanterede Gud også sit løfte ved at sværge på det, for han ønskede at slå det helt fast over for dem, som løftet gælder, at det er et urokkeligt løfte. Der er altså to ting, som slår fast, at løftet vil blive opfyldt: For det første, at det var Gud, der lovede det, og for det andet, at han garanterede løftet ved at sværge på det. Og Gud kan ikke lyve. Det hjælper os til at holde fast ved visheden om den lovede frelse. Visheden om frelse er som et anker for sjælen, et anker, der når helt ind i Guds nærvær, bag forhænget ind til det inderste rum i den himmelske helligdom, hvor det er gjort urokkeligt fast. He. 6:17-19

Han opfyldte for os de dyrebare og store løfter, som han havde givet i de profetiske skrifter. Derved fik I del i hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær. 2. Pet. 1:4

lørdag den 30. oktober 2021

Levende ord

På samme måde er tungen kun en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang. Som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand, kan tungen med ondskabsfulde ord ødelægge hele vores liv, selvom den kun er en lille del af kroppen. Er vores tunge først sat i brand af ilden fra Helvede, så kan den ødelægge hele vores tilværelse. Jak. 3:5-6

Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål. Kol. 4:6

fredag den 29. oktober 2021

Levende ord

Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig. Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren. Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig, han befriede mig fra al min frygt. De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem. Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer. 8or Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje.  Sl. 34:2-8