fredag den 31. januar 2020

Levende ord


Kæmp for troens gode sag. Hold fast ved det evige liv, som Gud har kaldet dig til, og som du har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærvær. 1. Tim. 6:12
Vi bruger ikke menneskelige metoder i den åndelige kamp, men Guds mægtige kraft, som kan nedbryde tankemæssige fæstningsværker og besejre imponerende argumenter og overmodige tanker, der går imod en sand forståelse af Gud. Vi tager den slags tanker til fange og fører dem ind i lydighed mod Kristus. 2. Kor. 10:4-5

torsdag den 30. januar 2020

Levende ord


Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. Heb. 12:1-2
Så sagde Jesus henvendt til alle, der var hos ham: »De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig hver dag, også selv om det koster livet. Luk. 9:23

onsdag den 29. januar 2020

Levende ord


»Jeg har set den Gud, som ser mig.« 1. Mos. 16:13
Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker. Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden. Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. Du omgiver mig på alle sider, lægger din skærmende hånd på mig. Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg fatter ikke din uendelige godhed. Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.  Sl. 139:1-7