søndag den 31. juli 2016

Levende ord

Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. Ef. 4:3-4
I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk. Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud. Ef. 2:18-22

lørdag den 30. juli 2016

Levende ord

Gud har ikke givet os en frygtsom ånd, der gør os modløse, men en ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft. Du må ikke skamme dig over at fortælle andre om vores Herre, og du må ikke tabe modet, fordi jeg sidder i fængsel. Vær parat til at lide for budskabet om Kristus, ligesom jeg gør, og søg kraft dertil fra Gud, 2. Tim. 1:7-8
Altså, mine kære børn, vi skal holde fast ved Kristus, så vi kan være frimodige og ikke behøver at skamme os, når han kommer igen. 1. Joh. 2:28
De, der åbent og offentligt vedkender sig mig, vil jeg også åbent vedkende mig over for min Far i Himlen. Matt. 10:32

fredag den 29. juli 2016

Levende ord

Du er min klippeborg og min fæstning, du beskytter mig mod fjendens angreb. Lad mig altid bo i din helligdom, være tryg i ly af dine vinger. Sl. 61:4-5
Men de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere, og de, der anklager jer, bliver selv dømt. Jeg vil selv forsvare mine tjenere og give dem oprejsning. Esj. 54:17