onsdag den 31. december 2014

Levende ord


Har I allerede glemt, hvordan han bar jer på sine arme hele vejen gennem ørkenen som en far, der bærer sin søn? 5. Mos. 1:31
I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hertil. 2. Mos. 19:4
Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen. Esj. 63:9

tirsdag den 30. december 2014

Levende ord


Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom. 1. Kor. 1:8
I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham på grund af jeres onde handlinger, er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt. Kol. 1:21-23

mandag den 29. december 2014

Levende ord


Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. Ef. 5:17
Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. 1. Thes. 4:3
Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. Joh. 17:3