lørdag den 9. november 2013

Uge 45 - 13


Når vi bliver et bogstav

 

For år tilbage blev vi til et nummer (CPR), men nu er det lige før, at man også skal have en bogstavskombination for at være noget. Jeg kan godt se det praktiske i det, ind imellem. Men for mig er det svært at finde ud af, hvad de mange bogstaver betyder. Kunne man ikke godt sige det, som det er på dansk. For år tilbage var jeg i arbejdsmedfør til en konference i USA. Inden længe havde de mange foredragsholdere gjort mig helt rundt på gulvet pga. J de mange bogstavs forkortelser, de slyngede om sig med. En barmhjertig medrejsende fortalte mig, at der bag i det udleverede konference materiale var fem sider med forkortelses oversættelser. Hvilken lettelse. Nu er dette ikke noget nyt fænomen, se bare på de mange korsfæstelses billeder og krucifikser, hvor der står INRI. Gad vide, hvor mange der har brug for en ordforklaring? (Jesus af Nazaret jødernes konge).

lht

torsdag den 31. oktober 2013

Uge 44 - 13


Hør det, du ikke forstår

 

I søndags lyttede vi til en gudstjeneste fra Nordsjællands Valgmenighed på nettet. (Se selv en masse godt www.nordsjællandsvalgmenighed.dk) Hans Erik Nissen prædikede og fortalte om, hvordan han i sin barndom sad i missionshuset og hørte det, han ikke forstod. Det medførte, at han efterhånden kom til tro på det, han hørte. Det, han ikke forstod, fangede hans hjerte, selv om hans forstand ikke forstod det. Det fik mig til at tænke på, at vi er så optaget af at gøre evangeliet meget forståeligt, at vi til sidst ikke får plads til evangeliet. Selv følgelig skal vi gøre os umage med at formidle evangeliet så forståeligt som muligt, men det er vigtigt at vide, at troen kommer af det som høres, og ikke af hvad der forstås. Forståelsen kommer senere, når troen erfares.

lht

fredag den 18. oktober 2013

Uge 42 - 13


I lære som løgner

 

Der har i de sidste uger været en masse om diverse politikeres løgnagtighed, og det kan man så mene om, hvad man vil. Men noget af det værste jeg har hørt er følgende: En ung lokalpolitiker, der gerne ville ind og gøre sin indflydelse og sine synspunkter gældende, blev skolet på følgende måde. Efter at have fremlagt nogle synspunkter fik han af sin mentor følgende anvisning: ’Du skal ikke være så frembrusende med, hvad du mener og frem for alt, skal du ikke hele tiden holde på, hvad der er sandt.’

Så er det, at man ikke længere undrer sig over at politikerne lyver, de er ganske enkelt skolet til ikke at tale sandheden, måske noget der ligner.

Nu får jeg sikkert nogle af de sandfærdige politikere på nakken, men kære venner I bliver nød til at kalde løgnerne for løgnere, uanset hvilket parti de tilhører, det kunne måske få dem til at tale sandt. Selvfølgelig bliver det svært at få vores nyhedsformidlere til at tage historierne, men til sidst må de vel også kunne forstå, at vi ikke kan lade sandhedens plads stå tom.

lht