lørdag den 22. juni 2013

Uge 25 - 13


Hvad er det dog vi siger?

I midten af juni var vi på tur til blandt andet Tåsinge. På museet støtte vi på et af de gamle broderier, som fandtes i mange hjem i gammel tid. ’Taler ikke ilde om hverandre’ sådan lød opfordringen. Vi havde nogle dag fri for radio, TV, internet og aviser, hvilken fred for sjælen! Men så snart vi kom hjem og åbnede for medierne, så blev vi overdænget af eder og forbandelser i så godt som alle udsendelser. Så jeg kom til at tænke på den lille tavle fra museet. Tænk om de mennesker, som udøser alle disse forbandelser over sig selv, andre, ja hele befolkningen, ville stoppe et øjeblik og tænke over, hvad de siger og ønsker, så tror jeg, meget ville se anderledes ud. Når jeg har konfronteret folk med, hvad de siger, har jeg for det meste fået det svar, at det bare er noget man siger, man mener det ikke. Det tror jeg gerne, men det ændrer ikke på virkningen af ordene, for de skaber alligevel, det de siger.

lht

tirsdag den 4. juni 2013

Uge 23 - 13


Get a fresh view! Step up! 

Hos vores datter står det på en skammel i deres køkken. (Få et friskt syn! Stig op!) Ikke nogen dårlig opfordring til en hektisk hverdag, eller søndag. Det er nemt altid at se på tingene fra den samme synsvinkel, for det er vi så vant til. Men prøv at hæve dig over dagligdagens rutiner, stig op, og få et nyt syn på tingene. Det kan godt være, at det ikke er nok med at træde op på en lille skammel, men det er da altid en begyndelse. Hvis vi kunne hæve os op til at se tingene fra Guds perspektiv, efter hvad han siger i sit ord, så ved jeg, at tingene ville se meget anderledes ud. Tag det første trin nu!

lht

tirsdag den 14. maj 2013

Uge 20 - 13



 
 
 
I dag er det rent kagemand!

En af verdens mest betydningsfulde dag er der gået rent kage i! Det er kagens dag til fordel for børnecancerfonden, ikke nogen dårlig sag, MEN!

I dag er det 65 år siden Israel erklærede sin uafhængighed og igen blev en selvstændig stat! Siden da har de måttet kæmpe for livet mod det meste af verdenssamfundet. I 1947 vedtog FN en opdeling af det palæstinensiske mandat området, (resterne af det osmanniske rige, som englænderne blev sat til at forvalte efter 1. Verdenskrig). I grove træk skulle jøderne have Israel til jordanfloden og araberne have resten ca. hele det vi i dag kalder Jordan. Herefter kaldte man disse arabere for palæstinensere, ikke fordi de var et bestemt folk, men fordi de havde tilknytning til det palæstinænsiske mandatområde. Man opfandt således et nyt folk! Siden da har verdenssamfundet gjort alt for at løbe fra sine egne vedtagelser og løfter.

I dag vil jeg gerne hejse to flag for at ære sandheden og troværdigheden, og vedkender mig gerne dem begge. Det danske korsbanner, der proklamerer vores kristne grundvold. Det israelske stjernebanner, der med Davidsstjernen proklamerer Guds og menneskets forening.

lht