Uge 18

Sovs eller sauce?

Forleden hørte jeg en forklaring på de to, den blev vist givet med et anstrøg af ironi. Men alligevel: Sovs er et tilbehør til maden, der får den til at glide bedre ned, og forhøjer smagen.

Sauce er et kunstnerisk udtryk, der med nogle få dråber formår at svine en tallerken til, og derudover bare driller ganen.

Med sauce formår man at blive verdens bedste restaurant, hvordan man så end får det til at harmonere med det nordiske sovsekøkken.

Nå spøg til side, vi har nok en tendens til at nedgøre det små, men et eller andet sted kan det rumme nogle store værdier. Tag nu f. eks. Nadveren, her er der ikke ret meget at skrive hjem om, hvis det skulle gøre det ud for et måltid, og alligevel er dets dybe indhold af så stor værdi, at det overgår al forstand, men alligevel af en sådan beskaffenhed, at selv den enfoldige, barnlige kan deltage og få alt ud af det.

Måske verdens bedste måltid!?

Lht.

Uge 17

Nye koste fejer bedst, siger man, og det har altid en lidt fornærmet klang over sig. Vi er ikke så glade for, at der er nogen, der er bedre end os til at gøre tingene, og inden vi ser os om, er vi blevet modstandere af alt nyt.

Jeg så en udtalelse, der lød sådan: ”Modstand mod forandring er universel!” Hvordan kan det være? Når det kommer til stykket, vil vi jo gerne have noget nyt? Kunne det være fordi, det ny kræver noget af os? Er vi bange for at blive skiftet ud? Jeg ved godt, at alt nyt ikke er bedre, men det kunne jo være, at det var en god tilføjelse, eller en hjælp.

Det er ikke let at være forandringsparat, men jeg vil gerne prøve, hvis jeg ved, hvad det skal gøre godt for, og hvis det ikke bare skal være nyt, fordi det er nyt. Jeg er ikke længere god nok til det hele, (gad vide om jeg nogensinde har været det) J, så jeg vil glæde mig over det ny, som kan gøre det, jeg gør, bedre.

lht

Kony 2012

Se dette og gør noget!

http://www.youtube.com/watch?v=Y4MnpzG5Sqc